Omstridt skolelov udskudt
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 10/05/2013 - 11:55
Samfund og Politik
Tusindvis af strejkende elever, forældre og lærere har vundet en midlertidig sejr, efter at regeringen har besluttet at udskyde vedtagelse af ...
Tusindvis af strejkende elever, forældre og lærere har vundet en midlertidig sejr, efter at regeringen har besluttet at udskyde vedtagelse af et forslag til ny skolelov, LOMCE, som ifølge planen skulle have været godkendt på ministerrådsmødet i dag.
Regeringskilder bekræfter, at vedtagelsen af den omstridte skolelov er blevet udsat til efteråret. Årsagen er, at der mangler ”visse detaljer” i forbindelse med økonomiske beregninger, skriver 20minutos.
Beslutningen kommer efter, at tusindvis i går protesterede i gaderne i 50 byer. Regeringen håber, at loven kan blive godkendt til efteråret, hvorefter der er en frist på ti måneder til at behandle og tilpasse indholdet, så den kan træde til skolestart efter sommeren 2014.
Stridspunkterne handler om sikring og garanti for undervisning i rigs-spansk i skolerne i regioner med to officielle sprog, og indførelse af en evaluering af elevernes færdigheder efter Primaria (grundskolen), ESO (6. - 10. klasse) og Bachillerato (gymnasiet), samt øget indflydelse fra undervisningsministeriets side på indholdet i undervisningsmaterialet.
Kan måske også interessere dig
Den er god nok: Alkohol forbedrer dine sprogkundskaber
Udenlandsk udtale forbedres med procenter, viser undersøgelse.
“Stop med at tie stille” - Er du til ost, så sæt kryds - Klar til lyssværd og Schwarzenegger
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
På eventyr i byen for enden af landets længste grotte
Cuevona’en viser vej til hyggelig by og oldtidens køleskabe.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















