Op til otte års fængsel
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/12/2010 - 11:59

Samfund og Politik
Den spanske statsanklager, Cándido Conde-Pumpido, har i dag udtalt, at der foreslås straffe på op til otte års fængsel til de flyveledere, der...
Den spanske statsanklager, Cándido Conde-Pumpido, har i dag udtalt, at der foreslås straffe på op til otte års fængsel til de flyveledere, der fredag udførte en "oprørslignende aktion, der forårsagede det største kaos i det spanske luftrum nogensinde," siger han.
Statsanklageren har også udtalt, at man vil hastebehandle sagerne mod flyvelederne. Sagerne betragtes som 'meget alvorlige', og strafferammen er mellem tre og otte års fængsel. Flyvelederne har nemlig ikke benyttet de normale arbejdsretslige kanaler, men derimod anvendt ulovlige metoder, der i vidt omfang har skadet de spanske borgere.
I Madrid starter anklagemyndigheden allerede i dag med afhøringer af de første 30 flyveledere. Heriblandt er en flyveleder fra den militære luftbase Torrejón de Ardoz. Han risikerer at blive dømt efter lovgivningen for luftværnet.
Også i andre selvstyrende regioner har anklagemyndighederne stævnet flyvelederne.
Forbrugerne på barrikaderne
Omkring 5.000 passagerer lægger også sag an mod flyvelederne, og det kan blive det største gruppesøgsmål nogensinde i Spaniens retshistorie.
Gruppens talsmand, advokat Miguel Ramos, kræver, at regeringen afsætter de midler, der er skal til for, at retssagen kan blive gennemført.
I går indgav forbrugergruppen, OCU, anmeldelse mod flyvelederne til landsretten i Madrid. Anklagemyndigheden mener dog ikke, at det er den rigtige domstol at indgive anmeldelser til og vil derfor koordinere samtlige anmeldelser.
Kan måske også interessere dig
Madrid satser rekordhøjt med massiv grøn investering
109 millioner euro til 106 nye grønne projekter skal gøre byen klimaresistent.
Regeringen opretholder støtten i Kongressen i første prøve efter ferien
Flertallet i Kongressen afviser PP's initiativer og kritiserer deres regeringers håndtering af skovbrandene.
Spanien Rundt med Kate & Peter (7)
WEEKEND: Velkommen til syvende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist på deres spændende tur gennem landet.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.