Optimister og pessimister

PrintPrint Share this

Mens Spaniens regering og de fleste politiske partier har reageret yderst skeptisk på ETA's våbenhvile, har udlandet reageret overvejende positivt på meddelelsen om, at ETA er klar til at indgå en permanent våbenhvile.

 

Klik her for at høre Pia Bruuns og Jesper Sander Pedersens kommentarer til sagen

 

Det skriver de andre...

De to store franske dagblade Le Figaro og Le Monde skriver, at ETA nu er villig til en permanent våbenhvile. Det samme gør den britiske nyhedskanal BBC, hvor nyheden om ETA's våbenhvile topper kanalens nyheder.

Også den amerikanske TV-kanal CNN omtaler ETA's våbenhvile, mens de øvrige dagblade New York Times og Washington Post er koncentreret om lørdagens skud-drama i Arizona, hvor seks personer blev dræbt.

Den internationale fredsmægler, Brian Currin, som står bag fremsættelse af den såkaldte Bruxelles deklaration, siger, at ETA's våbenhvile overholder alle de betingelser, der er fremsat af internationale fredsmæglere. Currin erklærer sig tilfreds med ETA's ”positive udmelding”.

 

Zapatero skeptisk
Spaniens regeringsleder, José Luis Rodríguez Zapatero, har været ret tilbageholdende med at juble. I en udtalelse til TV-stationen Antena 3 siger Zapatero, at regeringen ikke vil acceptere nogen form for betingelser for fredsforhandlinger, og at forslaget ikke er ”godt nok”.

- ETA må nedlægge sine våben og opløse sig selv, før der kan blive tale om forhandlinger, sagde Zapatero mandag eftermiddag.

Den baskiske regeringsleder, Patxi López, er derimod mere optimistisk. Han siger, at meddelelsen om at ETA ikke længere vil ”myrde nogen i morgen” er en historisk triumf.

 

Konservative pessimister
Det konservative oppositionsparti, PP, er noget mere pessimistisk.

Partiets formand, Mariano Rajoy, siger, at ETA's seneste meddelelse ikke indeholder noget nyt.

- Nyt år, gamle meddelelser, lyder det fra partiets formand.


ETA på vej mod kommunevalg
Meddelelsen fra ETA kommer efter en officiel meddelelse fra den 5. september, hvori en af organisationens ledere forsikrede, at der ikke længere ville ske ”offensive, væbnede aktioner”. I meddelelsen fremgik det ikke, hvorvidt våbenhvilen var midlertidig eller af permanent karakter.

 

Meddelelsen om ETA's våbenhvile kommer fire måneder inden de foreståede kommunevalg i Spanien. De fleste iagttagere er enige om, at ETA's seneste udspil udelukkende har til formål at bane vej for øget politisk indflydelse i området.

 

ETA's politiske fløj, Batasuna, som er ulovliggjort for sit samarbejde med en væbnet organisation, betegner udspillet som ”historisk” og ”banebrydende for en uomstødelig vej mod fred i området”.

 

Skal du flytte, så klik her for at høre et godt tilbud

 

 

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software