Panik i Madrids Metro i frygt for bombe
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 12/03/2024 - 08:12
Katastrofe
VIDEO: En hændelse på Metro-stationen Moncloa blev forvekslet med en eksplosion og skræmte passagererne på 20-års dagen for terrorhandlingerne.
Et tog på Metro-linje 6 brød sammen og forårsagede røg inde i toget. Passagererne troedem der var tale om en eksplosion.
Metro de Madrid rapporterede efterfølgende, at der var sket en overophedning af undervognen, der både medførte lyde og udviklede røg, hvilket naturligvis skræmte passagererne.
Vognen blev straks evakueret, og kørt til reparation, hvilket medførte et par minutters stop på linjen.
Metro de Madrids X-konto rapporterede om nedbruddet og beroligede passagererne, der i beskeder på nettet allerede havde hævdet, at der var tale om en eksplosion.
- Der har ikke været nogen fare, det skyldtes en hændelse på et tog, og det er blevet løst, skrev Metro de Madrid.
Video
Man kan også se, hvordan medlemmer af stationens sikkerhedspersonale ved togets ankomst til Moncloa station beder om at få åbnet dørene, mens de banker på dem. "Åben, åben!"
Hændelsen fandt sted samme dag som 20-årsdagen for bombeangrebene i Madrid den 11. marts 2004.
Kan måske også interessere dig
Kaos og flammer i Bilbao
VIDEO: Aflyst debatmøde udløste gadekampe i Bilbao: Biler brændt og butikker plyndret.
Spanien i denne uge
Overblik kultur og underholdning, politik og erhverv samt mærkedage.
Smuk vandretur med (uplanlagt) høj puls
Fif til fed oplevelse på en af de mindre kendte Kanarieøer.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















