Pedro Sánchez advarer: ″Atomvåbenoprustning er ikke vejen frem″

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, markerede lørdag en historisk milepæl ved at blive den første spanske regeringsleder, der taler ved den prestigefyldte sikkerhedskonference i München (MSC). I en tid præget af global usikkerhed og et stærkt pres på den internationale orden brugte Sánchez sin taletid på at sende en klar advarsel mod at vende tilbage til fortidens atomvåbenkapløb.

"Atomkrig kan ikke vindes"

Sánchez advarede kraftigt mod, at atomvåbenoprustning skulle være svaret på truslerne fra Ruslands præsident, Vladimir Putin. Med en henvisning til Ronald Reagans berømte ord understregede han, at "en atomkrig ikke kan vindes og aldrig må udkæmpes". Han appellerede "ydmygt" til verdens ledere om at lægge bånd på den nuværende udvikling: "Jeg bønfalder jer: Forhindr lanceringen af et nyt våbenkapløb."

Skyggen fra kunstig intelligens

Et af de mest markante punkter i Sánchez' tale var advarslen om, hvordan kunstig intelligens (AI) kan påvirke atomvåbenkontrol. Han udtrykte bekymring for, at teknologien kan gøre beslutningsprocesserne omkring atomvåben mere uforudsigelige og farlige, og han opfordrede til international regulering for at sikre, at teknologien ikke fører til en ukontrolleret eskalering.

Forholdet til USA: Samarbejde, ikke underkastelse

I en rundbordssamtale med titlen "¿A la par? Fortifying the Foundation of Transatlantic Security" (På lige fod? Styrkelse af fundamentet for transatlantisk sikkerhed), hvor han deltog sammen med blandt andre den danske statsminister Mette Frederiksen og den finske præsident Alexander Stubb, adresserede Sánchez det anspændte forhold mellem Europa og visse politiske strømninger i USA.

Han beklagede, at der i USA findes stemmer, som betragter EU som en økonomisk eller geopolitisk trussel frem for en allieret. Sánchez slog fast, at Spanien er "pro-atlantisk", men understregede samtidig, at dette ikke må indebære nogen form for "vasalforhold" (underkastelse). I stedet opfordrede han til et "loyalt samarbejde" mellem ligeværdige partnere.

Et stærkere og større EU

For at imødegå truslerne fra Rusland og andre globale udfordringer argumenterede Sánchez for, at EU skal gøre mere for at stå på egne ben:

• Udvidelse: Han opfordrede til at fremskynde optagelsen af nye medlemmer, herunder Ukraine.

• Reformer: Interne reformer er nødvendige for at gøre beslutningsprocesserne hurtigere.

• Forsvar: Han gentog sin støtte til, at EU bevæger sig mod en fælles hær eller som minimum en "koalition af villige" lande, der kan styrke den europæiske forsvarskapacitet.

• Konkurrenceevne: Europa skal øge sin økonomiske slagkraft for ikke at blive klemt mellem stormagterne.

Sikkerhed er mere end våben

Afslutningsvis betonede den spanske premierminister, at en moderne sikkerhedsstrategi skal være "360-graders". Det betyder, at man ikke kun skal fokusere på militær magt, men også på at løse de underliggende årsager til ustabilitet, såsom klimaforandringer, globale sundhedskriser og økonomisk ulighed.

Sánchez konkluderede, at mens nogle ønsker at se et mere fragmenteret EU, arbejder Spanien og dets partnere målbevidst for et stærkere og mere forenet Europa, der kan fungere som en stabiliserende kraft i en verden i opbrud.

Kallas afviser, at Europa er på randen af en "civilisatorisk forsvinden"

Kaja Kallas

EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kaja Kallas, slog søndag fast under sikkerhedskonferencen i München (MSC), at Europa ikke befinder sig på randen af en "civilisatorisk forsvinden". Med sine udtalelser gik hun direkte imod de teser, som den amerikanske regering har fremført.

Forsvar for det europæiske projekt

"I modsætning til hvad visse røster hævder, står det 'woke' og dekadente Europa ikke over for en civilisatorisk forsvinden. Faktisk ser vi, at folk stadig ønsker at blive en del af vores klub," bemærkede Kallas med henvisning til udtalelser fra Washington.

Kallas tilføjede, at det ikke kun er europæiske nabolande, der viser interesse for det fælles projekt. Hun trak Canada frem som et eksempel og hævdede, at over 40 % af canadierne har udtrykt interesse for at indtræde i EU.

"Ventelisten er lang, og jeg ønsker, at de, der har ventet længe, ikke skal vente meget længere," sagde hun med henvisning til de nuværende kandidatlande. "Når jeg hører denne kritik af Europa, må jeg spørge: Hvad er alternativet? Vi repræsenterer værdier, der stadig er i høj kurs, og vi bidrager til at bringe menneskeheden fremad."

Modspil til den amerikanske administration

Kallas' kommentarer ses som en direkte afvisning af de holdninger, der præger præsident Donald Trumps administration. Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, havde dagen forinden i München udtrykt bekymring for Europas fremtid og kritiseret tidligere tiders migrationspolitik, som han mener truer sammenhængskraften og kulturen i de europæiske samfund.

Kritik af internationale institutioner

Udover forsvaret for Europa rettede Kallas en skarp kritik mod FN's Sikkerhedsråd, som hun betegnede som værende ude af stand til at fungere effektivt. Hun påpegede, at visse lande i dag anser sig selv for at stå over folkeretten.

"Det, vi ser i verden, er ofte lande, der beslutter at starte en krig mod en nabo. De sender brødre, fædre og sønner af sted for at dræbe andre brødre, fædre og sønner. Der findes ingen reel ansvarliggørelse for den enkelte beslutning, som i virkeligheden koster så mange mennesker livet," afsluttede Kallas.