Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Penge tilbage i strøm til alle

Skrevet af , ons, 02/04/2014 - 11:00

Erhverv & Service


Vi har alle penge til gode. Staten har sat en for høj pris på el, og derfor bliver der sendt penge retur til befolkningen. Samtidig starter en...

Vi har alle penge til gode. Staten har sat en for høj pris på el, og derfor bliver der sendt penge retur til befolkningen. Samtidig starter en helt ny måde at opkræve strøm på.

 

Hver husstand vil få refunderet 34 euro i den næste el-regning på grund af overbetaling af strøm i løbet af årets første kvartal. Markedsprisen på energi har været lavere end den sats, der blev sat af staten i december sidste år.

 

Beregningen er baseret på et forbrug på 1,5 megawatt timer (MWh) over tre måneder, hvilket munder ud i en overpris på 33,60 euro.

 

Energiudgifterne sluttede i årets første kvartal på gennemsnitlig pris på 26,09 euro, hvilket er betydeligt lavere end regeringens faste pris på 48,48 euro per megawatt-time for den tre-måneders periode.

 

Ny opkrævningsmetode

Elpriserne vil fremover blive baseret på beregninger i forhold til de aktuelle markedspriser i stedet for, som det har været tilfældet indtil for nylig - baseret på kvartals-mæssige ”auktioner”, hvor den efterfølgende pris blev beregnet for et kvartal af gangen.

 

Fra nu vil el-afgifterne være forskellige fra husstand til husstand, da husejere har lov til at skifte leverandør. Det skyldes, at elselskaberne, der fungerer som mellemmand for den statsejede energiforsyning,  kan bringe prisen ned, som det passer dem.

 

Industriministeriet har planer om at oprette en ny hjemmeside, hvor husejerne kan indtaste deres oplysninger om deres elforsyning og kontrollere, om de bliver opkrævet det korrekte beløb.

 

Kræver 'smartmåler'

Hertil kræves, at el-nettet i distriktet er opdateret til den type datastrøm, og at husstanden har installeret såkaldte 'smartmålere'. Ejendomme med ældre installationer får fortsat deres regninger justeret efter den gamle metode.

 

Omkring syv millioner forbrugere - 30 procent af det samlede antal - har i dag en 'smartmåler', men er endnu ikke forbundet til det nye system.

 

Alle boliger i Spanien skal ifølge planen have installeret en 'smartmåler' senest i 2018.

 

El-leverandørerne har fået en tre måneders frist til at ændre deres systemer, så de kan tage det nye opkrævningssystem i brug.

 

Sådan ser en smartmåler ud

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.