Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pige angreb mor med saks

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/03/2012 - 13:11

Krimi og katastrofe


14-årig pige fra Málaga blev anholdt onsdag og sigtet for at have forsøgt at stikke sin mor ned med en saks. Moderen blev efterfølgende beha...

14-årig pige fra Málaga blev anholdt onsdag og sigtet for at have forsøgt at stikke sin mor ned med en saks. Moderen blev efterfølgende behandlet for skader på sin venstre hånd.

 

Dramaet udspillede sig onsdag ved middagstid. Alarm-centralen modtog et opkald fra en beboer, der fortalte, at der havde været et voldsomt slagsmål i en lejlighed i Málagas nordlige bydel.

 

Tyveri udløste overfald

Ved ankomsten fandt betjentene kvinden synligt rystet, og hun havde skader og hudafskrabninger på sin venstre hånd.

 

Kvinden fortalte, at hun havde haft et skænderi med sin datter, som ville have penge. Hun havde taget pigen på fersk gerning, da hun stjal penge fra morens pung, og den 14-årige var blevet så hysterisk, at hun havde grebet en saks og var gået løs på sin mor.

 

Det lykkedes kvinden at vriste saksen ud af hånden på sin vilde datter, men ikke uden skader. Hun blev bagefter behandlet på skadestuen på Carlos Haya Sygehuset.

 

Tilbageholdt trods alder

Politiet anholdt bagefter den agressive teenager for vold mod sin mor. Teenageren er flere gange tidligere blevet meldt til politiet af sin mor for vold i hjemmet. Ifølge flere kilder har pigen udvist voldelig adfærd flere gang i løbet af de seneste tre år. Derfor blev hun også tilbageholdt af politiet, indtil hun blev stillet for en dommer i går.

 

Normalt, når det handler om mindreårige, bliver de ellers udleveret til deres værger samme dag, som anholdelsen, men hende her har tydeligvis været for uregerlig til, at politiet turde løbe den risiko.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.