Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Piloter vil sympati-strejke

Skrevet af , ons, 14/05/2014 - 10:47

Fly & trafik


Piloterne hos Norwegian truer med totalt at lamme det norske lavprisselskab. De er chokerede over, hvordan deres kolleger i kabinen er blevet be...

Piloterne hos Norwegian truer med totalt at lamme det norske lavprisselskab. De er chokerede over, hvordan deres kolleger i kabinen er blevet behandlet og derfor vil de gå i sympatistrejke, hvis strejken starter for kollegerne.

 

Norwegian Pilot Union, NPU, har meddelt fagforeningen Parat, som organiserer kabinepersonalet, at de er klar til en sympatistrejke.

 

NPU organiserer omkring 650 piloter i Danmark, Norge og Sverige. Kabinepersonalet er allerede i strejke dog i symbolsk forstand, da kun en enkelt person strejker. Flyene flyver altså som de plejer, mens truslen om en eskalering af strejken lurer.  Der har dog allerede været aflysninger på grund af mange pludselige sygemeldinger hos de kabineansatte. Læs mere her.

 

Hvis piloterne går i strejke er det mere alvorligt og kan potentielt lamme hele systemet.

 

- Vi vil følge de regler, der gælder for en konflikt, og vi sender en varsel for piloternes strejke, siger Halvor Vatnar, chef for NPU.

 

- Vi kan gå i sympatistrejke 14 dage efter, varlsen er sendt. Vi håber, at vi kan undgå at gå til handling for at støtte de kabineansatte. Vi håber, vores advarsel i dag sætter gang i forhandlingerne, fortsætter han.

 

Møde torsdag

Torbjørn Lothe fra NHO Luftfart er ansvarlig for forhandligerne fra arbejdsgiverens side. Han siger, at der vil blive holdt et møde torsdag med parterne, hvor de vil finde ud af, om betingelserne for en sympatistrejke er mødt. I så fald starter tidsfristen på 14 dage, inden strejken går i gang.

 

Der er stadig ikke udsigt til enighed blandt kabinepersonalets fagforening, Parat, og flyselskabet. Stemningen ved forhandlingsbordet har været iskold efter, at Norwegian udsendte en 'trussels-sms' under de seneste forhandlinger. Læs mere her.

 

Parat mener, at kravene til Norwegian er meget rimelige. Fagforeningen kræver, at medlemmerne forbliver ansatte i firmaet Norwegian Air Shuttle i stedet for at blive delt op i de nationale selskaber Cabin Services Norway og Cabin Services Denmark, som Norwegian ellers ønsker.

 


 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.