Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Plastik-hertuginde - nu for alvor af plastik

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 05/12/2011 - 10:43

Kendte & kongelige


Underskønne amerikanske Barbie har fået konkurrence fra uventet kant. Den 85-årige Hertuginde af Alba, som her i efteråret blev gift med 62-...

Underskønne amerikanske Barbie har fået konkurrence fra uventet kant. Den 85-årige Hertuginde af Alba, som her i efteråret blev gift med 62-årige Alfonso Diez, har inspireret til fremstillingen af den andalusisk dukke; Patty Cayetana.

María Galán er fra Jaén og uddannet homøopat, men hun har gennem mange år haft en speciel hobby: Fremstilling af hjemmelavede figurer og dukker. Marías seneste serie består af 19 dukker af Hertuginden af Alba, datteren Eugenia, Jackie Onassis og hertugindens veninde Carmen Tello. Der er produceret i alt 16 forskellige dukker af hertuginden, hvoraf den ene forestiller Cayetana i sin bryllupskjole.

 

Hertuginden af Alba og datteren Eugenia

 

International succes

Marías dukker blev kendt i internationale kredse, efter at Spaniens berømte modedesigner, Lorenzo Caprile havde bestilt to dukker til Spaniens prinsesser Elena og Cristina.

 

Cayetana og Jackeline Kennedy

 

- Bagefter sendte han mig et stykke af det stof, han havde brugt til fremstilling af den svenske kronprinsesse Victorias bryllupskjole, og derefter gik det stærkt med efterspørgslen af dukker, fortæller den sydspanske kunstner til Que.es

 

Dukken af Cayetana i kjolen fra Victorio&Lucchino, som hun havde på da hun blev gift med Alfonso Díez

 

Denne er fra et af Cayetanas tidligere brylluper

 

Hertuginden er begejstret

De 19 dukker i Hertuginden af Alba-serien illustrerer højdepunkter fra hendes barndom, de tre ægteskaber, Eugenias bryllup og de nærmeste venner. Men hvad siger hertuginden selv til, at hun nu er blevet forvandlet til dukker?

 

Her med en dukke der forestiller Cayetana i hendes Flamenco-tøj

 

- Doña Cayetana var meget begejstret, da hun så mine dukker, og hun har selv valgt den model, hun bedst kunne lide, fortæller María.

 

Se billedserie og læs mere om Hertuginden her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.