Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

'Pligtopfyldende' er et fattigt ord

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 05/11/2013 - 09:51

Penge & Forbrug


Færdiggjorde arbejdet trods hjerteanfald. Desperate borgere gør alt for at score et job, men end ikke den slags dødsforagt kan sikre fremtide...

Færdiggjorde arbejdet trods hjerteanfald. Desperate borgere gør alt for at score et job, men end ikke den slags dødsforagt kan sikre fremtiden.

 

Valentín Molina havde været på to ugers prøvetid hos vagtselskabet Viriato Seguridad S. L. da han pludselig fik et hjerteanfald og måtte indlægges. 48 timer efter var han fyret, samme dag, som hans prøvetid udløb.

 

Færdiggjorde vagten

Molina var på vagt ved Ramiro de Maeztu-instituttet i Madrid, da han pludselig mærkede en voldsom smerte i brystet.

 

- Det bredte sig ud i armene, og da jeg aldrig har haft sådan noget før, vidste jeg ikke, hvad det var, fortæller vagten.

 

Vel vidende at han var på prøvetid, besluttede han at fortsætte med at arbejde.

 

- Til sidst sad jeg i en stol - helt paralyseret af smerte. Men der var ingen til at overtage min plads, og der skulle skiftes alarm klokken syv, fortsætter Molina, som med sin indsats over for sin nye arbejdsplads nær havde mistet livet.

 

Akut hjerteanfald

Det lykkedes efter endt arbejdsdag at tilkalde en taxa, og manden blev kort efter indlagt med akut hjerteanfald og måtte under omgående operation.

 

På Hospital Ramón y Cajal fortalte lægerne, at han var sluppet med livet i behold på et hængene hår.

 

Den næste dag fortalte hans kone vagtselskabet, hvad der var sket og fik at vide at ”hun ikke skulle bekymre sig”.

 

Flov chef

24 timer senere fik Valentin så et anbefalet brev fra firmaets ledelse om, at han var fyret for ikke at have bestået prøveperioden. Han ringede med det samme til en af sine overordnede, som han havde fået et godt forhold til.

 

- Han var meget flov over ledelsens beslutning, men han kunne ikke gøre noget, fortæller den chokerede Molina.

 

Molina har nu indledt en retssag mod selskabet for ”uretfærdig” afskedigelse.

 

- De har slet ingen følsomhed. Jeg kunne være død, og de ville være ligeglade, selv om jeg bare forsøgte at passe mit job, siger han.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.