Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Plyndrer ældre ved "trafikuheld"

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 16/01/2014 - 09:09

Krimi og katastrofe


Hvornår stopper svindlerenes kreativitet? Efterhånden kan du blive bestjålet af ondsindede parfumesælgere, falske gasmænd og alt midt i mel...

Hvornår stopper svindlerenes kreativitet? Efterhånden kan du blive bestjålet af ondsindede parfumesælgere, falske gasmænd og alt midt i mellem. Seneste skud på stammen er en bande, der iscenesætter trafikulykker og presser kontanter ud af ofrene.

 

Pas på, hvis du bliver anklaget for at lave buler i en bil i den nærmeste fremtid. En fransk bande går særligt efter ældre bilister i Spanien, ved at iscenesætte trafikulykker.

 

Politiet har anholdt tre franskmænd, som er sigtet for at have forsøgt at plyndre ældre bilister. Indtil videre er der registreret 16 tilfælde, hvor svindlerne får standset offerets bil og overbevisende forklarer, at offeret altså ramte svindlernes sidespejl.

 

Anmelder falsk påkørsel

Dernæst bliver ofret afpresset for kontanter til en "reparation", mens svindlerne ringer til en ven, der gør det ud for at være repræsentant for forsikringsselskabet. I nogle tilfælde er svindlerne endda gået så langt, at de har politianmeldt den falske påkørsel.

 

Ofrene er ældre bilister, som på snedig vis blev narret til at tro, at de havde ramt svindlernes bil.

 

Svindelnummeret er der også ganske gennemtænkt. Først slår svindlerne på ofrets sidespejl med en tung genstand, så det lyder som et sammenstød i ofrets bil. De falske forsikringsfolk, svindlerne kontakter, er forberedt på også at tale med ofrene og forklare, at de altså skal betale for ”skaden”.

 

De valgte endda en forskellig politistation hver gang de indgav en falsk anmeldelse for ikke at vække mistanke.

 

Svindlet i årevis

Sagen går under navnet ”Operación Meriva,” og den har kørt siden maj sidste år. Politiet i turistkommunen Benicarló i Castellón fik da flere anmeldelser fra personer, der hævdede at de var blevet snydt i forbindelse med et falsk trafikuheld.

 

Meget tyder på, at banden har brugt tricket siden 2012.

 

De tre anholdte i sagen er alle tre franske statsborgere. De er henholdsvis 32, 42 og 26 år gamle. 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.