Politisk splid splitter spanske familier og venskaber

En ny undersøgelse afslører, at den politiske debat i Spanien er blevet så giftig, at den koster venskaber og skaber kløfter internt i familierne. Spanierne peger selv på politikerne som hovedårsagen til den dårlige stemning.

Man siger ofte, at man ikke skal diskutere politik og religion ved middagsbordet, hvis man vil bevare den gode stemning. I Spanien ser det gamle råd ud til at være mere relevant end nogensinde.

Ifølge en ny rapport om "Affektiv Polarisering" fra det spanske center for sociologiske undersøgelser (CIS), har den politiske uenighed dybe konsekvenser for spaniernes privatliv. Undersøgelsen viser, at hele 14 procent af  befolkningen har brudt kontakten med venner eller familiemedlemmer direkte på grund af politiske uoverensstemmelser.

Det er dog ikke kun de permanente brud, der fylder. Over en tredjedel af spanierne, nemlig 35,6 procent, angiver, at de har haft "spændte diskussioner" om politik med deres nærmeste.

Yderfløjene er hårdest ramt

Når man dykker ned i tallene, viser der sig et tydeligt mønster: Det er især på de politiske yderfløje, at tolerancen over for anderledes tænkende er lavest.

Vælgerne fra venstrefløjspartiet Podemos er dem, der oftest kapper linen. Her har hele 30,6 procent afsluttet en relation på grund af politik. Også på højrefløjen hos Vox er tallet højt, hvor 24,1 procent har brudt med venner eller familie.

I den anden ende af spektret finder man vælgerne fra det konservative Partido Popular (PP), der ser ud til at være de mest tolerante – eller måske bare de mest diplomatiske. Her er det "kun" 8,6 procent, der har ladet et venskab gå i vasken på grund af politisk uenighed.

Ser man på de ideologiske skel, bekræftes tendensen. Blandt dem, der placerer sig selv yderst til venstre på den politiske skala, har 22,8 procent brudt en relation, mens tallet for dem yderst til højre er 17,6 procent. For midtervælgerne er tallet nede på 8,3 procent.

Politikernes ansvar for den giftige stemning

Mens debatten raser ude i de spanske stuer, er befolkningen ikke i tvivl om, hvor kilden til konflikten udspringer. Tallene fra CIS er en lussing til den politiske klasse, der i stedet for at samle nationen, lader til at grave grøfterne dybere.

Hele 89,3 procent af spanierne mener, at der er "megen eller ret megen" spænding i det spanske parlament. Til sammenligning mener 68,5 procent, at der er spænding i selve samfundet. Det tegner et billede af en befolkning, der føler, at politikerne skaber mere splid, end borgerne selv gør.

Når de adspurgte skal placere ansvaret, peger pilen da også entydigt på de folkevalgte. Næsten halvdelen af befolkningen bebrejder "politikerne generelt" for den høje spænding, mens andre specifikt peger på enten regeringen eller oppositionen. Kun en forsvindende lille del, 3,7 procent, mener, at ansvaret ligger hos "borgerne selv".

Det vidner om en udbredt træthed over den aggressive retorik, der føres fra talerstolen, og som nu siver ned og forgifter relationerne mellem almindelige mennesker.

Mistilliden breder sig

Den politiske polarisering ser også ud til at påvirke den generelle tillid i samfundet. I undersøgelsen svarer 60,1 procent af spanierne, at "man kan aldrig være for forsigtig" i omgangen med andre mennesker, mens kun 37,8 procent mener, at "man kan stole på de fleste".

Tallene fra CIS tegner et billede af et Spanien, hvor den politiske debat ikke længere blot handler om fordeling af ressourcer, men er blevet en identitetskamp, der trækker dybe spor ind i privatlivet. Og så længe tonen blandt landets ledere forbliver uforsonlig, er der intet der tyder på, at julefreden vil sænke sig over de politiske diskussioner i de spanske hjem lige foreløbig.