PP: Kongens skattely ikke vores sag
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 11/04/2013 - 12:27
Kendte & kongelige Krimi og katastrofe
Det er ikke populært at snage i kongens sorte penge, og det har formentlig fået det konservative regeringsparti PP til at afvise et spørgsmå...
Det er ikke populært at snage i kongens sorte penge, og det har formentlig fået det konservative regeringsparti PP til at afvise et spørgsmål fra oppositionspartiet PSOE om, hvorvidt regeringen er i besiddelse af oplysninger om Kong Juan Carlos arv fra sin far.
Det blev tidligere på måneden afsløret, at Juan Carlos far, Don Juan de Borbon, hertug af Barcelona, har efterladt en større million-formue på schweiziske bankkonti. Ifølge dagbladet El Mundo havde kongens far udtrykkeligt bedt om, at pengene ikke blev deklareret i Spanien.
Der er tale om 1,1 milliarder af de gamle pesetas, hvoraf de 728,75 millioner er indestående på bankkonti i Schweiz, mens resten er fordelt over en villa i Puerta de Hierro (Madrid), kontorlokaler i La Gran Vía i Madrid og en lejlighed i Estoril i Portugal.
Hertugen døde den 1. april 1993, og der har ikke været mange oplysninger om den omdiskuterede arv fra den velhavende herre.
Ikke vores opgave
Det kom da også til højlydte protester fra oppositionspartierne, da talsmand for den konservative gruppe svarede at ”det ikke er regeringens opgave at kontrollere kongehuset”.
PSOE's formand, Alfredo Perez Rubalcaba sagde i et radiointerview i går morges til Onda Cero, at hans parti vil stemme for et forslag om, at kongen får samme skattemæssige status som resten af politikerne - det vil sige, at kongen skal underlægges en skattemæssige kontrol.
Resten af partierne mener også, at kongehuset skal deklarere sin formue og skattely – ligesom alle andre skatteborgere.
Der blev vedtaget to spørgsmål vedrørende kongens veninde, dansk-tyske Corinna: Har der været arbejdsmøder med prinsessen, og er de blevet betalt?
Kan måske også interessere dig
Kong Felipe modtager Juanma Moreno i La Zarzuela
Andalusiens udfordringer i centrum under royalt møde i Madrid.
Det rullende otium
VIDEO: Ægtepar droppede lejligheden på Mallorca for autocamper – klarer sig for 2.000 euro om måneden
Oplevelses-artikler for alle …
Få en smagsprøve på fire af de i alt 767 oplevelses-artikler, der ligger klar til dig i vores arkiv.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















