PP slår PSOE med to mandater
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/06/2024 - 07:00

Samfund og Politik EU
Valgresultatet blev nogenlunde som meningsmålingerne spåede.
Det blev da en lidt kedelig valgaften, fordi det endelige resultat først måtte offentliggøres efter, at Italien havde lukket deres valgsteder klokken 23:00. Vi savnede da at kunne følge med i optællingerne og spændingen ved ændringerne undervejs …
Exitpolls måtte offentliggøres efter klokken 20:00 og analysen fra RTVE gav dette foreløbige resultat:
Resultatet, der kom kort efter klokken 23:00
PP overtog Ciudadanos' otte mandater og fik derudover yderligere ét mandat. For Ciudadanos betød det partiets endelige fald.
Valgdeltagelsen var helt nede på 49,21 procent svarende til 17.530.019 mennesker. Det betød at ikke mindre end 18.090.013 vælgere valgte at blive hjemme.
Under den meget snak i valgstudiet, forklarede man den lave deltagelse i forhold til valget i 2019 med den omstændighed, at der dengang også var valg til kommunerne og visse regioner, hvilke i højere grad interesserer vælgerne. Helt konkret var der 11 procentpoint færre, der stemte i går end i 2019.
Alberto Feijóo jublede sammen med spidskandidaten Dolors Monserrat
PSOE’s spidskandidat, Teresa Ribera, var tilfreds med resultatet efter efter den ekstreme højrefløjs angreb på Pedro Sánchez og hustru
Ciudadanos' spidskandidat, Jordi Cañas, erklærede partiets endelige død efter at have mistet alle 8 mandater
Det var overraskende, at den politiske youtuber og højreekstreme aktivist Luis Pérez Fernández, bedre kendt som Alvise, kom ind med 3 mandater med partiet Se acabó la fiesta - Festen er slut
Kan måske også interessere dig
Cuerpo besøger USA midt i EU’s offensiv for at forhandle toldsatser med Trump
Mødet fandt sted med USA’s finansminister, Scott Bessent, der kritiserede Pedro Sánchez for hans rejse til Kina.
To anholdt for salg af hybrid-katte
VIDEO: Tjente op til 18.000 euro per dyr.
Gastronomi, natur og skønhed
WEEKEND: Den gastronomiske hovedstad for 2022 er blevet kåret, så lad os da smutte en tur til Sanlúcar de Barrameda.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.