10-årig redder far

PrintPrint Share this
DAGENS HELT: Lille dreng fra Asturien redder sin fars liv med trick, han har lært fra en tv-serie.

Manuel Rodríguez gav førstehjælp, som han havde lært fra en hospitalsserie i fjernsynet.

 

Husk at like vores facebookside

 

Det er fordummende, når ungerne sidder i timevis foran flimmeren. De skulle hellere gå ud i den friske luft eller læse en bog.

 

Eller hvad?

 

Manuel Rodríguez hang ved skærmen, hver gang der var en hospitalsserie. Og da faderen tabte bevidstheden og var ved at dø, vidste sønnen præcis, hvad han skulle gøre.

 

Den 10-årige fra Miers i Asturien udførte mund til mund-metoden og kontrollerede at faderen trak vejret igen. Så lagde han ham i aflåst sideleje og løb til den nærliggende gård og ringede 112.

 

Gled ned på gulvet

Den unge helt fortæller til spansk tv, at han endnu ikke er blevet undervist i førstehjælp i skolen, men han sluger lægeserier på tv.

 

- Far sad og så fjernsyn, og pludselig gled han ned over sofaens armlæn og faldt om på gulvet, siger han.

 

- Vi har ikke lært noget om det i skolen, men jeg ser ‘Centro Médico’ engang imellem med min ven Matías.

 

Det sidste, faderen husker, er, at hans søn reddede hans liv. Og så vågnede han op på hospitalet.

 

- Det gjorde forfærdeligt ondt og jeg mistede bevidstheden. Jeg nåede kun lige at sige “Manu? Manu? Jeg tror jeg dør.” Jeg havde en hjerneblødning for et stykke tid siden, og jeg var bange for, at det var det samme.

 

Perfekt reaktion

Det var dog ikke en hjerneblødning men et hjertearytmi, men sønnens hurtige indsats er under alle omstændigheder grunden til, at faderen ikke blev kvalt.

 

Fra hospitalet forklarer drengen til spansk tv, at alle var meget ude af flippen hos naboen, og det derfor var ham, der ringede efter ambulancen. Han ringede også til sin mor for at berolige hende.

 

- Bare rolig, far trækker vejret, sagde han.

 

Familien er meget stolt af drengen, der lige siden han var helt lille har vist tegn på at være meget ansvarlig.

 

I bogreolen på drengeværelset har han en seddel med nummeret til sin mor og til alarmcentralen 112. Og det kom til sig ret den dag.

 

Lægerne på hospitalet siger, at drengen fulgte fremgangsmåden for førstehjælp til punkt og prikke. 

 

Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque