10.000 nyfødte brandmænd
Skrevet af Redaktionen, fre, 29/09/2017 - 01:00

Vejr og natur
DYR: Det kunne snildt være et vaskeægte boom i naturtalenter inden for brandslukning, men her er der tale om den slags brandmænd, der brænder i stedet for at slukke.
Brandmandsudstillingen på Oceanogràfic i Valencia åbnede for offentligheden sidste april og har allerede haft mere end en million gæster.
1.000 brandmænd blev fordelt i 16 vandtanke i december sidste år. Én tank for hver art.
Brandmændenes forskellige former og størrelser har vakt hele verdens nysgerrighed, og indtil videre har en million besøgende ladet turen gå til udstillingen.
.jpg)
1.000 blev til flere end 10.000
Mens gæsterne har nydt deres nye favorit, har brandmændene nydt livet i akvarierne. Flere end 10.000 babybrandmænd er kommet til i løbet af det første år.
9 af goplerne er vokset fra kun 8 centimeter i diameter og 10 centimeter i længde til 30 centimeter i diameter og 120 centimeter i længden.
Chrysaora fuscescens er gæsternes yndlings art. Den spiser almindelig plankton, gelatine, levende vandmænd og frossen plankton.
En af dem har tilpasset sig livet i fangenskab så godt, at den har vokset sig så stor, at den nu er den største i verden, der lever i et kontrolleret økosystem.
Der er mange arter, som slænger tentaklerne på Oceanogràfic i Valencia (foto: Instagram - @anatserea)
Sikker forplatning
På baggrund af succesen og den store interesse har Oceanogràfic fået fingrene i flere af den mest spændende art.
Snart løftes sløret for 11 chrysaora fuscescens brandmænd.
Goplernes forplatningslyst i akvarierne er langt over det normale.
- Vi har en meget veletableret protokol, som vi følger til punkt og prikke, når det handler om brandmændenes formering, siger biolog Miguel Candela.
Akvariets biologer har selv udarbejdet protokollen, selvom noget af protokollen er baseret på erfaringer fra andre akvarier.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.