Lille spejl på væggen der...

PrintPrint Share this
WEEKEND: Spanien er blevet endnu smukkere. Nye landsbyer bliver i 2017 tilføjet listen over landets smukkeste. Vi har set nærmere på dem.

Nu er der kommet endnu flere smukke spanske landsbyer på listen over steder, du bør besøge.

 

Foreningen 'Los Pueblos Más Bonitos de España' har udvidet sin liste over 44 smukke, spanske byer med 13 nye, som her fra årsskiftet kan prale af at være blandt de smukkeste landsbyer i hele landet.

 

Tilgængelig for alle

 

For at kunne komme i betragtning til en placering blandt landets smukkeste landsbyer må indbyggertallet ikke overstige 15.000. Byen skal desuden byde på noget specielt - enten natur eller arkitektonisk.

 

Kig efter skiltet over landets fineste byer

 

De nye landsbyer, der er kommet gennem nåleøjet er:

 

Grazalema i Cádiz

 

Villanueva de Los Infantes i Ciudad Real

 

Miranda del Castañar i Salamanca

 

Capileira i Granada

 

Caleruega i Burgos

 

Fornalutx på Balearerne

 

Ujué i Navarra

 

Sajazarra i La Rioja

 

Chinchón i Madrid

 

Yanguas i Soria

 

Hita i Guadalajara

 

Covarrubias i Burgos

 

Puebla de Sanabria i Zamora

 

Og lad os så se lidt nærmere på herlighederne!

 

Grazalema

Byen ligger i den frodige naturpark Parque Natural de la Sierra de Grazalema i Cádiz-provinsen. Området er specielt, fordi det har den højeste årlige nedbørsmængde i Sydspanien – hele 1.922 millimeter nedbør bliver det til.

 

Området er grønt og frodigt takket været masser af nedbør

 

Det er næsten fire gange så meget som Málaga-provinsen.

 

Ud over sin smukke beliggenhed er den gamle bydel erklæret for historisk seværdighed, Conjunto Histórico.

 

Landsbyen ligger smukt omgivet af bjergtoppe

 

Byen har 2.227 indbyggere og ligger på vejen mellem Arcos de la Frontera i Cádiz-provinsen og Ronda i Málaga-provinsen.

 

Villanueva de Los Infantes

Byen er speciel, da den har en meget smuk, gammel bydel, som med den særlige arkitektur og religiøse monumenter har stor historisk interesse.

 

Emmer af middelalderhistorie

 

Byen er bygget op omkring torvet Plaza Mayor, som stammer fra det 17. århundrede og den gamle fæstning, som er fra det 14. århundrede.

 

Capileira

Denne særegne bjergby ligger på Sierra Nevadas sydside i det smukke område La Alpujarra. Den er sammen med nabokommunernes Güéjar Sierra og Trevélez den højest beliggende landsby på den iberiske halvø.

 

Capileira er en del af nationalparken Sierra Nevadas sydside

 

Byen har 500 indbyggere og lever i dag næsten udelukkende af turisme og salg af lokale produkter og kunsthåndværk.

 

Håndlavede produkter

 

Byen er kunstnerisk og historisk interessant på grund af sin særegne alpujarra-arkitektur. 

 

Hvide huse med flade skifertage

 

Caleruega

Den lille landsby ligger uden for Burgos i den nordlige del af landet.

 

Byen har bare 500 indbyggere og er kommet med på listen på grund af sin imponerende arkitektur. Det gælder især det gamle kloster Real Monasterio de Santo Domingo, som er opført i gotisk stil.

 

Real Monasterio de Santo Domingo

 

Caleruegas historiske betydning skyldes, at byen var hjemstavn for Santo Domingo de Guzman; grundlægger af Rosenkrans- og Dominikaner-ordenen.

 

Fornalutx

Ligger på Mallorca og er med sine brostensbelagte gader og gamle stenhuse en af de smukkeste landsbyer på øen.

 

Gamle, skønne stenhuse

 

Byen har 700 indbyggere og ligger tæt ved naturparken Sierra de Tramuntana.

 

Et 'must see' for turister og besøgende på den populære ø

 

Ujué

Denne lile landsby ligger i bjergområdet Sierra de Ujué i Navarra og har på grund af sin strategiske og privilegerede beliggenhed på bjergtoppen i 815 meters højde i århundreder haft en vigtig, defensiv betydning.

 

Vigtig strategisk betydning på toppen af bakken

 

Brostensbelagte gader med de charmerende gamle huse ligger ved den gamle middelalderfæstning og kirken Santa María, der er bygget i perioden fra 1100-tallet til 1400-tallet.

 

Byen har bare 197 indbyggere og lever i dag overvejende af turisme

 

Sajazarra

Byen her ligger i den kendte vinregion La Rioja og byder på flere bygninger og monumenter af stor arkitektonisk skønhed.

 

Det gælder dels den gamle fæstning fra 1500-tallet, resterne af den oprindelige bymur, kirken Santa María de la Asunción og kapellet Santa María de Cillas.

Omgivet af vinmarker

 

Byen blev først omtalt som Saggazahar, da kongen af Pamplona, Sancho el Peñalén, forærede noget jord i sit lokalområde til adelige fra Rioja på hellig Tre Kongers Dag i 1075.

 

Velbevarede rester af den gamle bymur

 

I 1463 var byen blandt de fem stiftere af broderskabet Alava - sammen med Vitoria, Miranda de Ebro, Pancorbo og Salvatierra.

 

Byen har 125 indbyggere

 

Chinchón

Ligger bare 45 kilometer fra Madrid og rummer et stort antal historiske og religiøse bygningsværker, som takket være den høje bevaringsgrad er årsag til at byen er blevet optaget på listen over landets smukkeste landsbyer.

 

Byens charmerende torv

 

Den ligger i det frugtbare område Las Vegas og har været beboet siden den yngre stenalder.

 

Chinchón er nævnt i romerske dokumenter, og maurerne anlagde et effektiv vandingssystem, som siden blev forbedret og udbygget af de kristne.

 

Indbyggerne Byen ligger smukt på toppen

 

I 1498 flyttede bønderne op på toppen af bakken for at slippe væk fra en mygge-plage, og det blev derfor nødvendigt at bygge huse og nye torve.

 

Torvene var dengang ikke firkantede som i dag, fordi der skulle være plads til at kvæget kunne græsse omkring husene.

 

Fra balkonerne kunne man holde øje med kvæget

 

For de mere velhavende bønder, der boede ved Plaza Mayor, blev husene indrettet således, at man kunne holde øje med kvæget uden at gå uden for en dør – nemlig fra balkonen.

 

Rådhuset er en gammel gård, som tilhørte en af de formuende bønder, der brugte sit hus som mødested for lokale, når der skulle løses problemer mellem indbyggerne.

 

Yanguas

Ligger i Soria tæt ved provinsgrænsen til La Rioja. Byen er speciel på grund af sit gamle middelalderkvarter.

 

Byen menes at være af pre-romersk oprindelse, men heraf er der kun er få ruiner tilbage

 

Byens storhedstid startede, da kong Alfonso VII af Castillien befalede, at indbyggerne ikke skulle betale vejafgift, når de rejste ind i flere castilianske byer.

 

Blev til et overnatningssted for rejsende

 

Dette privilegium kombineret med dårlig landbrugsjord og de adeliges foragt for hårdt fysisk arbejde betød, at Yanguas blev et vigtigt handelscentrum og valfartssted for rejsende.

 

Yanguas' position blev så betydningsfuld, at byen er omtalt i den den første del af Cervantes verdensberømte Don Quixote.

 

Rådhuset er indrettet i en gammel bygning

 

Men med en nedgang i antallet af handelsrejsende mistede byen efterhånden sin betydning og kan i dag kun møstre 107 indbyggere.

 

Hita

Ligger i den central-spanske provins Guadalajara og er blevet optaget på listen på grund af den gamle middelalderbymur, kirken San Juan Bautista, der blev bygget i slutningen af 130-tallet og ruinerne af San Pedro-kirken.

 

Byen har 358 indbyggere

 

Covarrubias

Denne by ligger tæt ved Burgos og har flere historiske bygninger.

 

Gamle charmerende huse

 

Det gælder vagttårnet Torreón de Fernán González, der er fra det 10. århundrede, paladset el Palacio de Fernán González, Santo Tomás-kirken og de gamle bymure fra det 10. til 13. århundrede.

 

Puebla de Sanabria

Den næste by på listen ligger i Zamora og er også interessant på grund af sine historiske bygninger.

 

Det gælder fæstningen el Castillo de los Condes de Benavente, kirken Nuestra Señora del Azogue, kapellet San Cayetano og klostret el Convento de San Francisco.

 

Fra byens centrale torv

 

Byen er placeret inden for den gamle fæstning, som blev opført på grund af den strategiske beliggenhed nær grænsen til Portugal.

 

El Castillo de los Condes de Benavente

 

Byen var hjem for vigtige folk fra militære, kirkelige og politiske kredse, og det har gennem århundreder skabt en rig arkitektonisk og historisk arv.

 

Find din egen smukke by

Vintermånederne er perfekte til at rejse rundt i det spanske landskab i de indre egne. Gå ind på foreningens hjemmeside, og vælg dig den by, der passer dig bedst fra den komplette liste.

 

Gå på opdagelse i de gamle smukke middelalderbyer

 

Mener du, der mangler nogle byer på listen, så skriv dem gerne som kommentar herunder. 

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque