300 smøger i sekundet
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/10/2020 - 10:55

Krimi og katastrofe
VIDEO: Politiet har afsløret tre ulovlige tobaksfabrikker, der havde kapacitet til at sprøjte smøgerne ud i store mængder.
Guardia Civil har i samarbejde med Policía Nacional optrevlet en gruppe, der scorede kassen på ulovlige smøger.
Det skriver de to korps i pressemeddelelser.
På tre fabrikker havde gruppen kapacitet til at producere flere end 18.000 cigaretter i minuttet, hvilket svarer til 300 i minuttet.
Ved aktionen har man beslaglagt over 43 ton tobak og 1,443 millioner pakker cigarretter samt maskiner til at udføre den komplette fremstillings- og emballeringsproces. Der var materiale til fremstilling af 14 forskellige tobaksmærker.
Fabrikkerne lå i Madrid, Murcia og Alicante og tilhørte en kriminel organisation af bulgarsk oprindelse. Med anholdelsen af 38 bandemedlemmer anser spansk politi nu gruppen for helt opløst i Spanien.
Organisation leverede ulovlige cigaretter til både det nationale og internationale marked, og man havde flere lagre til at opbevare råmaterialet samt trailere med tonsvis af last med det færdige produkt, der holdt parkeret på lastbil-holdepladser rundt omkring.
Se video fra aktionen her:
Kan måske også interessere dig
Feijóo kræver at Sánchez ″overgiver sig til demokratiet″ og udskriver valg
Regeringens repræsentationskontor anslår, at mellem 45.000 og 50.000 deltog i PPs demonstration mod Sánchez.
Capirotes, pasos, tronos, nazarenos ... Påsken er noget helt særligt i Spanien
Min kollega Kathrine har bedt mig om at skrive en artikel om Semana Santa i Spanien. Og det er ikke helt let …
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.