Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

30.000 fartbøller

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 03/05/2017 - 11:28

Fly & trafik

TRAFIK: Mange tusinde bilister blev snuppet i den seneste kampagneuge med hastighedskontrol.

I slutningen af april gennemførte politiet en intensiv kampagne på vejene, hvor det var farten, der var i fokus.

Overraskende nok er det ikke alle, der læser Spanien i Dag, for på trods af at vi advarede om det i en artikel, røg over 30.000 trafikanter i fælden.

I løbet af de syv dage fra den 17. til den 23. april kontrollerede politiet hastigheden på ikke færre end 581.294 køretøjer.

Af alle kontrollerede trafikanter blev der registreret præcis 31.086 lovovertrædere, der havde lige lovligt travlt.

I alt 5,6 procent af de kontrollerede køretøjer på landeveje blev snuppet med for høj fart og 4,9 procent på motorvejene.

Fire af lovovertræderne kørte så stærkt, at de nu bliver retsforfulgt for overskridelser på over 80 km/t mere end den tilladte hastighed på vejen.

Da langt de fleste dødsulykker sker på enkeltsporede landeveje, er der altid forstærkede kontroller der med både statiske og dynamiske radarer.

Tabel over, hvor mange der blev tjekket og taget på de forskellige veje:

Færdselsloven dikterer de specifikke hastighedsbegrænsninger, regler om hastighed ved overhaling og afstand mellem køretøjer.

Manglende overholdelse af de regler klassificeres som alvorligt eller meget alvorligt, og koster bøder på mellem 100 og 600 euro, som vist her:

Derudover dikterer artikel 379 i straffeloven, at hvis man kører mere end 60 km/t over det tilladte i byzoner eller mere end 80 over det tilladte på andre veje, straffes med fængsel i tre til seks måneder eller bøde på seks til tolv måneder eller samfundsarbejde i 30 til 90 dage.

Derudover koster det mellem to og seks point afhængigt af, hvor stor hastighedsovertrædelse, der er tale om. Og under alle omstændigheder kørekortet i mellem et og fire år.

Kommentarer

endeligt bliver tyren taget ved hornene...

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.