Absurd på et helt nyt plan

PrintPrint Share this
VIDEO: Efter i seks år at have besat en bolig tog besættere på solskinsferie. Så generobrede den desperate boligejer lejligheden, men risikerer nu straf. Minister ser ingen problemer ved lovgivningen.

Retmæssig ejer af ​​en lejlighed i Mataró, Barcelona, har i årevis måttet finde sig i boliglovgivning, der først om fremmest tager hensyn til besættere. 

 

Nu står han over for at blive straffet for blandt andet ulovlig indtrængen efter at have skaffet sig adgang til sit egen bolig. 

 

Der vejres politisk stemning for ændring af absurd lovgivning.

 

Manuel har gennem seks år forsøgt at få smidt besætterne ud ad de lovlig kanaler. Men efter en lang, sej og - ikke mindst - nytteløs kamp, ​​besluttede han sig for at tage sagen i egen hånd: 

 

- Der var ingen hjemme, så jeg gik ind og tog min lejlighed tilbage, siger han til Antena3.com

 

Beboerne havde fået installeret en alarm for at undgå at blive smidt ud, og så tog de ellers til Ibiza på ferie - det var der jo i den grad råd til, når man nu ikke skal besværes med husleje... 

 

Det var på det tidspunkt, at Manuel tog modet til sig og tiltvang sig adgang, men da det satte alarmen i gang, skræmte det ham ikke. 

 

- Jeg har ikke tvunget nogen til noget. Jeg kom her, jeg bankede på, og da der ikke var nogen, gik jeg ind. Præcis som de gjorde, siger han.

 

Murede døren lukket

Synet, der mødte ham, var forfærdeligt. Der var møgbeskidt, skrevet på væggene, madrester og generelt kaos. Faktisk besatte de også bygningens tagterrasse og har videreudlejet værelser. 

 

Manuel pakkede alt i sorte sække og satte det ned i indgangen, og så har han ellers muret døren op, så de ikke bare lige kan komme ind igen. Han er dødfrustreret over, at loven beskytter besætterne.

 

Efter mange års støj, trusler og røverier fra besætterne er de fleste af naboerne flygtet fra blokken. En af dem er en kvinde, der blev overfaldet: 

 

- Det var uudholdeligt at bo der, og mine børn turde ikke gå udenfor, siger hun.

 

Se video fra lejligheden her:

 

Kuk-kuk-lovgivning

Mens Manuel nu endelig har fået sin lejlighed tilbage, er mareridte ikke ovre. Nu kan kan nemlig risikere at blive straffet for at have gjort, som han gjorde. 

 

For som loven er i dag, er “hjemmet” nærmest helligt - også selvom man ikke betaler en rød reje for at bo der. Faktisk har Manuel også været forpligtet til at betale el og vand i alle de år. 

 

Og her under corona-krisen er problemet med besættere blot eksploderet, da mange ferieboliger har stået tomme samtidig med at folk er desperate. 

 

Men alligevel ser det ikke ud til, at lovgivningen kommer til at ændre sig lige foreløbigt. Minister Margarita Robles, der i sidste uge forsikrede, at "vi har lovgivning, der giver os mulighed for at reagere på problemerne med besættere".

 

Mon ikke, der er et par boligejere, der er uenig i den betragtning... 

 

Hyrer muskelmænd

Ifølge Indenrigsministeriet er Catalonien den region i Spanien, hvor der har været flest besættelser i årets første halvdel med i alt 3.611, hvilket er 421 flere end i hele 2019. I Madrid-regionen har man registreret 657.

 

Men der er altså særligt ét område, hvor besættelserne stiger eksplosivt, og det er i Barcelona. I årets første seks måneder har man registreret 2.644, men tallet kan være langt højere.

 

Mange ejere undlader at rapportere og i stedet tyr til selvtægt eller hyrer private firmaer med “store fyre”, der har specialiseret sig i at få besættere ud hurtigt.

 

Lovændringer på vej?

Politisk er der også stemning for en ny stil.

 

Både PP, Ciudadanos og Vox har allerede ved flere lejligheder meddelt, at loven har alvorlige mangler. Faktisk er der allerede blevet præsenteret adskillige lovforslag i Kongressen for at skærpe lovgivningen og speede processen op med at få folk kylet ud. Politiet skal have beføjelser til at skride til øjeblikkelig handling.

 

F.eks. foreslår PP og Ciudadanos en ny lov, der skal give mulighed for ekspresudsmidning på under 48 timer og ikke de 30 dage, der står beskrevet som ‘ekspres’ i gældende lov. Planen er også, at straffen skal sættes op, så besættere kan straffes med fængsel på et til tre år. 

 

I juli blev to besættere i Alicante dømt skyldige i at have besat en luksusejendom gennem to år. Straffen lød på 540 euro.

 

Vox slår også på tromme for hurtig og kraftig handling. Partileder Santiago Abascal mener, de skal have et "spark i røven på dag ét". Dette partis forslag inkluderer at hæve strafferammen til fire års fængsel og altså lade politiet tvinge dem ud straks.

 

Men selv internt i det socialistiske parti er der nogle, der kræver, at bissen bliver skruet på. For eksempel præsidenten for Castilla-La Mancha, Emiliano García-Page, der anmoder om at forlænge fristen for at politiet kan smide folk ud uden retslig indgriben for at forhindre, at besætterne når at registrere sig på adressen.

 

Bevisbyrden skal flyttes

Advokatsamfundet i Barcelona, ICAB, foreslog i går en lovgivningsreform, der gør det muligt at smide de kriminelle ud inden for maksimalt 48 timer fra de har fået officielt besked på at bevise deres ret til at være i boligen.

 

Hvis de ikke kan det inden for de to døgn, bliver de smidt ud øjeblikkeligt.

 

I Catalonien registrerede man 20 nye sager om dagen i årets første halvdel ifølge data fra Indenrigsministeriet.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software