Adskillige fly aflyst
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 28/06/2016 - 11:21
Fly & trafik
FLY & REJSER: Så er den gal igen. Franske flyveledere strejker, og det medfører aflysninger og forsinkelser i Spanien.
I alt 49 flyvninger mellem lufthavne i Aena-netværket og franske lufthavne er blevet aflyst frem til klokken 21 i dag på grund af flyveledernes strejke i nabolandet.
Det bekræfter kilder fra AENA til nyhedsbureauet EFE.
Husk at like vores facebookside
AENA oplyser, at der i dag egentlig var skemalagt 300 flyvninger til og fra Frankrig. Fra midnat og frem til klokken ni i morges blev 21 gennemført, mens altså 49 blev aflyst.
Værst ramt er El Prat-lufthavnen i Barcelona, hvor 14 flyvninger fra syv forskellige selskaber allerede er blevet aflyst.
Den catalanske lufthavn har i alt 88 planlagte flyvninger i dag til og fra Frankrig, men der er altså ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt om dem.
Den næst hårdest ramte lufthavn er Palma de Mallorca, hvor der frem til klokken ni i morges var blevet aflyst 13 flyvninger.
I Madrids Barajas-lufthavn, hvor man har 91 rutefly til nabolandet, blev kun tre afgange aflyst mellem klokken seks og ni, mens der i Málaga er blevet aflyst fire ud af de planlagte 23 flyvninger planlagt i løbet af dagen.
Husk at tjekke med din rejseudbyder, inden du tager i lufthavnen, hvis du skal rejse i dag.
Kan måske også interessere dig
Er du klar? Nu starter juletrafikken!
DGT's særlige julekampagne foregår i tre faser.
To nye togulykker - den ene fatal og med mange kvæstede
VIDEO: Det har været nogle usædvanligt sorte dage for det spanske jernbanenet. Vi forsøger at give overblikket.
Rekordstor madkrig vender tilbage
Hvem siger, man ikke må lege med maden?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















