Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Alarmen i tal

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 22/06/2020 - 11:58

Coronavirus

CORONA: I løbet af de 99 dages alarmtilstand i Spanien er syv millioner mennesker er blevet ID-tjekket, 536.000 bilister standset, 63.000 blev sendt hjem igen, mens 8.800 blevet anholdt for partnervold. Politiet har haft travlt.

Policía Nacional har gjort status efter de lidt over tre måneders alarmtilstand, der har været indført under corona-krisen, og med de mange restriktioner og regler har sikkerhedsstyrkerne virkelig haft travlt.

Nationalpolitiet har haft særligt fokus på de mest sårbare grupper, og særlige enheder dedikeret sager med partnervold har tilbageholdt i alt 8.790 personer og har behandlet 8.412 sager.

Det er et resultat af forebyggende og opsøgende arbejde, med flere end 245.000 kontakter med ofre herunder fysiske besøg, overvågning eller telefonopringninger og flere end 70.000 besøg hos tidligere dømte.

På andre fronter har man dog også haft travlt. I alt har man haft kontakt med 15.786 plejehjem og foreninger og yderligere 7.087 kontakter med medicinske centre i forbindelse med vold mod sundhedspersonale. 

Flere end 7.000.000 mennesker er blevet tjekke for ID på gaden, og over 4.000 er blevet tilbageholdt.

Cirka 536.000 køretøjer er blevet stoppet og tjekket inde i landet.

Der har også været travlt ved grænserne, hvor 146 personer er blevet anholdt, da nægtede at acceptere at blive afvist. 63.000 mennesker er blevet afvist og blevet bedt om at køre tilbage, mens man har kontrolleret næsten halvnanden million køretøjer.

Flest anholdelser og bøder her

Flest anholdelser er sket i Madrid med 1.028, Andalusien 715, Valencia 640 og på De Kanariske Øer er 335 blevet anholdt.

Går vi ned på provinsplan, har nationalpolitiet haft håndjernene mest fremme i Alicante, hvor 389 er blevet anholdt under alarmtilstanden, dernæst Valencia med 238 og endelig Cádiz med 231.

Også bødehæfterne har været rødglødende. I alt er der blevet skrevet næsten 287.000 bøder, og her er Andalusien i front med 68.267, dernæst Madrid med 56.512 og Valencia med 49.915.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.