Amazon har travlt

PrintPrint Share this
PENGE & FORBRUG: Amazon har i Spanien åbnet sit første center i Europa, der leverer samme dag, som bestillingen kommer.

Nyt Amazon-center i Madrid skaber flere end 200 arbejdspladser, men de kommer også til at få nok at se til.

 

Centeret er det første i Europa, som udelukkende er dedikeret til levering samme dag. Det bliver muligt at levere hundredtusindvis af produkter samme dag, oplyser e-handelsgiganten i en pressemeddelelse.

 

Det nye center ligger i hovedstadsprovinsen Coslada og skal fungere som et logistikcenter, så Amazon Prime-kunder i Madrid kan modtage deres ordrer i løbet af få timer.

 

Siden lanceringen af Prime har platformen fortsat med at forbedre leveringsmulighederne for at give kunderne mere bekvemmelighed, herunder gratis levering på én dag for Amazon Prime-kunder og levering samme dag for tusindvis af produkter.

 

Med dette nye center fremskynder Amazon leveringen i Madrid, så det kun tager fem timer fra klik til levering.

 

Amazons kundedirektør for Frankrig, Italien og Spanien, Fred Pattje, er svært tilfreds. 

 

- Vi er glade for at fortsætte med at investere i Madrid-regionen med en unik facilitet, der vil give vores Prime-kunder adgang til hundredtusindvis af produkter på få timer, sagde han og fortsatte:

 

- Dette center, det første af sin art i Europa, er kulminationen på årtiers innovation og giver os mulighed for fortsat at overraske kunder og medarbejdere, skabe et positivt og sikkert arbejdsmiljø og fortsætte med at skabe hundredvis af nye job.

 

Ud over ansættelse af flere end 200 på centret, vil fire lokale leveringspartnere ansætte snesevis af chauffører til at levere pakker til kunder i Madrid-området.

 

I overensstemmelse med Amazons "Climate Pledge"-forpligtelse om at blive en virksomhed med nul CO2-emissioner i 2040, hjælper placeringen af anlægget også med at reducere CO2-emissionerne, da transporten i sagens natur reduceres, når lageret er placeret tæt på kunderne.

 

Amazon.es blev etableret i Spanien i 2011, og et år senere åbnede man det første logistikcenter på spansk jord i San Fernando de Henares, Madrid. 

 

Siden er det kun gået opad.

 

Ved udgangen af 2021 tæller virksomheden over 15.000 fastansatte medarbejdere i Spanien, der er fordelt på mange centre. Koncernen har investeret 6,8 mia. euro mellem 2011 og 2020 i sin infrastruktur og sine programmer i Spanien - herunder lønninger.

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

Tidligere Viden & Hygge

Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

 

ESPAÑA   

Open source online newspaper and magazine software