Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ambassade søger praktikant

Skrevet af Kristoffer Olesen, ons, 10/10/2018 - 07:00

Erhverv & Service

SAMFUND: Udenrigsministeriet søger kommunikationspraktikant til den danske ambassade i Madrid.

Kender du nogen, der er dus med erhvervslivet og har lyst til at prøve kræfter med at skabe skabe vækst og beskæftigelse, har det danske Udenrigsministerium snart en praktikplads ledig. 

Ambassaden i Madrid får en tom kontorstol til februar, som gerne skulle optages af en kommunikationspraktikant, skriver ministeriet i en meddelelse.

“Som regional praktikant vil du sidde med kollegerne i handelsafdelingen på ambassaden i Madrid, men være tilknyttet det regionale team på tværs af repræsentationerne. Du vil skulle hjælpe med at koordinere strømmen af nyheder og bistå regionen med at formidle historier på den mest effektfulde måde.”

Her skal man være med til at sikre en sammenhængende kommunikationsindsats i regionen, hvilket blandt andet involverer udformningen tekster og video til ministeriets forskellige online platforme.

Man skal kunne udarbejde materiale, der er henvendt til et dansk forretningspublikum. Eksempelvis artikler eller film om de erhvervs- og fremstødsmuligheder, som regionen kan tilbyde.

“Du skal have praktisk erfaring med digital kommunikation og nødvendige værktøjer til billed- og videoredigering,” skriver ministeriet.

Desuden skal man tale og forstå både dansk og engelsk.

Der er tale om en selvstændig praktikantstilling, så man skal selv have opnået forudsætningerne for at kunne løse opgaverne gennem ens uddannelse.

Arbejdet er derfor også ulønnet, men ministeriet tilbyder et boligtilskud.

Hvis det lyder som noget for dig eller en, du kender, skal ansøgning med CV og karakterbevis sendes til madamb@um.dk senest den 1. november.

Og hvis man har yderligere spørgsmål, kan man kontakte regional koordinator Lars Gade Holm via laghol@um.dk

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.