Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Baby smidt ud

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 17/03/2015 - 11:02

Krimi og katastrofe

KRIMI: Liget af en lille baby blev fundet tilfældigt på lossepladsen. Mand troede, det var en dukke.

Medarbejder på lossepladsen i Villena, Alicante, gjorde et uhyggeligt fund, da han ved et tilfælde fandt liget af en nyfødt i går eftermiddags, da han skulle til at aflæsse mere affald.

Reciclados y Servicios del Mediterráneo er en privatejet virksomhed beliggende i området Los Cabecicos in Villena og startede i 1994. Området strækker sig over 16 hektar, og der er yderligere 90 af slagsen reserveret til fremtidige projekter.

Fundet blev omkring klokken 14 mandag eftermiddag, og medarbejderen troede først, det var en dukke, men ved nærmere eftersyn blev han helt klar over, hvad det var, han havde fundet; en baby, der ikke var mere end et par uger gammel.

Han kontaktede straks sine overordnede, der fik alarmeret Policía Local og Guardia Civil i Villana. Mellem klokken 17 og 18 fik de afspærret området og foretog retstekniske undersøgelser, for at sikre de spor, der muligvis havde klaret turen på lossepladsen.

De afhørte medarbejderen og inspicerede området, hvor det lille lig var blevet fundet og derefter blev kroppen kørt til Retsmedicinsk Institut i Alicante.

Politiet er nu lidt tvunget til at afvente resultaterne af obduktionen, men det hele bliver klart kompliceret af det faktum, at lossepladsen breder sig ud over et kæmpe område og modtager skrald fra både Alicante, Valencia, Murcia og Albacete. Det bliver mildest talt ikke nogen let opgave at forsøge at identificere babyen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.