Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Banderas så døden i øjnene

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 18/03/2019 - 10:02

Kendte & kongelige

KENDTE: Málagas yndlingssøn skåner ikke sig selv, selv om han har set døden i øjnene. Han kan ikke lade være med at arbejde.

Nu er Antonio Banderas og Pedro Almodóvars nye film Dolor y Gloria på trapperne. 

I den anledning havde den spanske tv-kanal Antena 3 inviteret Málaga-’drengen’ til at besøge talkshowet ‘El hormiguero’ torsdag i sidste uge.

Det skriver 20minutos.es

Og showet kom ind på filmen, men endnu mere om Banderas selv. 

Livet er sårbart

Den bekymrede vært spørger til verdensstjernens helbred, og Banderas erkender, at han ikke er upåvirket af det hjerteinfarkt, han overlevede for godt to år siden:

- Jeg kom til at tænke dybt over livet og dets usikkerhed. Jeg havde knoklet med fysiske øvelser om morgenen, og lige efter det så jeg direkte på blinket i dødens le, sagde han og fortsatte:

- Det eneste sikre i livet er, at man skal dø, og det er logisk, at man tænker på hjertet som stedet, man bruger til at sige, jeg elsker dig, sagde han.

Det er på ingen måde første gang, Banderas er gæst på showet. Her uden hår på hovedet da han spillede Picasso. Læs mere her

Arbejdsnarkoman

Efter at have sat farten lidt ned nogle år, har Banderas dog tilsyneladende bestemt sig for at arbejde for fuld skrue igen. 

Dagen før programmet arbejdede han til klokken halv seks om morgenen, og efter programmet skulle han direkte til lufthavnen og flyve til Los Angeles for at indspille en film med Meryl Streep og Gary Oldman.

At være meget træt er en naturlig tilstand for ham, sagde Antonio.

Han har nydt at arbejde med Almodóvar, som var været i topform og tilsyneladende har fundet tilbage til kærligheden, familien og filmen.

Tv-værten var i hvert fald meget påvirket af den nye film, der havde fået ham til at græde. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.