Baskerlandets kyster, del V

PrintPrint Share this
PERLER: Denne artikel er den næstsidste i vores rejse langs Baskerlandets kyster med den skønne natur og kulturelle oplevelser.

Laguner, stejle bjerge, dykkerparadis, marskområder, et udsøgt fugleliv og byer, hvor en bus ikke kan vende. Det er, hvad vi har til dig i denne artikel.

 

Husk at like vores facebookside

 

Research: Carmen Carrasco

 

Baskerlandets kyst

 

Kortudsnit over den i artiklen omtalte kyststrækning

 

Ved udløbet af en snæver og smuk flodudmunding ligger en rigtigt nuser lille landsby ved navn Ea. Baskerne kalder den naturligvis noget andet: Ie. Efter at have kørt gennem kilometer efter kilometer af kurver, kommer vi til den lillebitte by - ca 9.000 indbyggere - som har virkeligt stærke rødder i det baskiske.

 

Udsyn over Ea

 

Alle tiders sommerferiested

Ea er kendt som et sted, hvor det er godt at tilbringe sin sommerferie, og man snakker om alle de charmerende landturiststeder. Man kan gå fra parkeringspladsen ved landevejen og langs med flodbredden.

Ea strand.

 

I havnen er der ikke mange både at holde øje med. De smutter ud og ind ved højvande - ved lavvande ligger de faktisk strandet oppe på sandet.  Stranden er meget smuk - udvidet i bredden og meget afhængig, også den, af højvandet.

 

Lavvande.

 

Mange broer

Der findes flere broer, som krydser floden, men den mest bemærkelsesværdige er Middelalderbroen, som er den ældste af dem alle.

 

Middeladerbroen.

 

Dykkerparadis

Mod vest møder vi Lapatza-stranden. Den er stenet og fyldt med klipper, men den er også jomfruelig og et sandt Paradis for dykkere. Man kalder den også Natxitua-stranden.

 

Lapatza-stranden.

 

Elantxobe med udsigten

Elantxobe, som på højspansk kaldes Elanchove, er en  kommune, der ligger i læ af Cap Ogoño, beskyttet af klipperne. Der er forskellige udsigtspunkter i den høje del af kommunen, ved Monte Ogoño. En besøgende kan nyde fantastisk udsigt derfra.

 

Landsbyens gader ligger spredt som et amfiteater langs siderne, alle vendt mod havet, indtil man når frem til den lille fiskerihavn, som hviler ved dens fødder. Husene ser ud som om de længes efter fiskerne, som kommer hjem fra dagens dont.

 

Udsigtspunkt på Ogoño-bjerget

 

For snævert og stejlt til at vende

Der er et fantastisk udsigtspunkt og en overraskende platform, der kan dreje rundt. Sidstnævnte bruger køretøjer af en vis størrelse, for ellers er byens gader så snævre og stejle, at de ikke kan komme ud, når de først er kørt ind. Det er umuligt at vende, hvis man ikke bruger drejeskiven.

 

Drejeskiven til busser og lastbiler

 

Ekstremt smukt landskab

Når vi fortsætter mod vest støder vi ind i den fantastiske klitstrand Playa de Laga, som er en del af biosfæreområdet Urdaibai og hører til Ibarrangelu. Et biosfære-område er et særligt varieret, uberørt og rent landskab. Det er et af de smukkeste områder på Biscaya-kysten. Stranden, der åbner sig ud mod havet, har 574 meter fint, gyldent sand.

 

Laga-stranden

 

Marskområder

Urdaibai er et utroligt smukt og varieret område, og derfor blev det i 1984 erklæret biosfære-reservat af Unesco. Hjertet af reservatet er floden Oka, som har sit udspring i Oiz-bjerget og udvikler sig til en flodmunding, når den kommer til Mundaka, hvor den skaber nogle spektakulære marskområder, som vrimler af liv. Vi anbefaler, at man betragter dem på forskellige tider af dagen, så man kan beundre dem både ved højvande og lavvande.

 

Marskområderne ved Mundaka -udmundingen.

 

Udsøgt fugleliv

Fiskeørn, skestork og rørdrum er alle fugle, det er meget svært at finde og observere andre steder på den Iberiske Halvø, men man kan observere dem her, området er det rene Paradis for fugle. Glem ikke at besøge det moderne Urdaibai Bird Center, hvor du vil kunne få al den information, du har brug for for ikke at gå glip af den mindste detalje. 

 

Fiskeørn

 

Skestork

 

Mere Info:

http://www.birdcenter.org/en/visit-us/information

http://www.birdcenter.org/en/about-us/urdaibai-biosphere-reserve

 

Men ud over de enestående marskområder byder Urdaibai også på nogle af de smukkeste og mest værdsatte strande i Baskerlandet. For eksempel Laida, som konstant ændrer form og størrelse og er et Paradis for surfere, eller Playa de Laga, som vi allerede har nævnt.

Laida - stranden

 

Bådudflugt

Man kan tage en tur gennem flodmundingen i båd. Der vil man opleve alle de vigtigste befolkninger og høre historierne og legenderne fra området. Man kan også prøvesmage forskellige lokale produkter og lytte til traditionel baskisk musik.

 

Mere Info:

http://triptobasquecountry.com/en/a/407-sail-along-the-urdaibai-estuary

 

Inde i reservatet er der mange småøer og holme. De tre vigtigste er for det første Izaro-øen, hvor man for øjeblikket ikke kan komme ind, fordi den er udrugningskoloni for havfugle. Så er der Sandindere-øen, som ligger inde i flodmundingen. Dertil kan man gå ved lavvande, og der ligger rester af militært byggeri.

Izaro-øen

 

Toña-stranden og Sandindere-øen

 

Så er der Txatxarramendi - øen, der er forbundet med  Pedernales, som baskerne kalder Sukarrieta, med en bro. Øen tilhører Pedernales og har en vigtig holm med kantabrisk steneg, en af de ældste i Urdaibai-reservatet, med enkelte eksemplarer af både steneg og Madroño - et stedsegrønt træ med søde frugter i klaser. Øen har en botanisk have og er et udsøgt sted at observere fugleliv.

 

Txatxarramendi-øen

 

Supersurfing

I den venstre kant af flodmundingen findes flere samfund, som er integreret i reservatet. Den allerede omtalte Pedernales, der ligger beskyttet ved Portuondo, med Toña-stranden og en fantastisk campingplads, og Mundaka, der ligger lidt nordligere og er tættere befolket. I den sidstnævnte bør man især nævne strandene Mundaka og Laidatxu. Sidstnævnte er fantastisk til surfing med bølger, der løber op til 400 meter. Værd at nævne er også Santa Catalina hermitagen, som har fantastisk udsigt over hele flodmundingen.

 

Santa Catalina-hermitagen

 

Læs også:

 
 
 
 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque