Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bedste tal i 12 år

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 17/07/2018 - 10:38

Samfund og Politik

ERHVERV: Over to millioner udlændinge er nu i job i Spanien, og fremgangen i juni var den bedste siden 2006.

Seguridad Social registrerede i alt 2.026.559 udenlandske bidragydere i juni.

Det betød en årlig stigning på 8,06 procent svarende til 151.146 personer, hvilket er den højeste stigning for en juni siden 2006.

I forhold til maj steg antallet med 1,12 procent svarende til 22.497 personer, og det er det bedste resultat for en juni siden 2007, hvor tallet var på 35.330.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Den største gruppe kommer fra Rumænien med i alt 353.553 registrerede, Marokko med 255.656, Italien 115.183, Kina 103.274 og Ecuador 73.775.

Dernæst kommer arbejdere fra Det Forenede Kongerige med 68.791 bidragydere, Colombia 63.368, Bulgarien 63.026 og Bolivia 51.103.

Regionerne

På månedsbasis var der fremgang i alle regioner undtagen i Andalusien, hvor antallet af udlændinge i job faldt med 23.442, i Murcia med 3.182 og de selvstyrende byer Ceuta og Melilla, hvor de faldt med henholdsvis én og 16. 

De mest bemærkelsesværdige stigninger blev registreret i Catalonien med 15.688, Balearerne 8.787, Castilla-La Mancha 6.689, Aragón 6.672 og Madrid 4.541.

I løbet af det seneste år er antallet af arbejdstagere fra andre lande tilknyttet den spanske sygesikring steget i alle de autonome samfund.

Ser vi på det samlede antal arbejdstagere af udenlandsk oprindelse i juni kom de 1.174.953 fra lande uden for EU og de resterende 851.606 fra EU-lande.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.