Badning, byliv og bare baller

PrintPrint Share this
WEEKEND: Uenighed om, hvad ferien skal indeholde, behøver ikke at ødelægge stemningen. Benidorm har det meste.

Hvis du ikke er til bade-dase-ferie blandt tusinder af andre på de spanske strande, har Spanien meget mere at byde på. Denne gang smutter vi til området ved Benidorm, og det bliver både med bar mås, storbyliv og imponerende natur.

 

Tilgængelig for alle - her tænker vi specifikt på byen og ikke naturoplevelserne

 

Sol, strand og bare baller. Hører du til dem, der nyder at få lidt farve der, hvor solen normalt ikke skinner, så byder Costa Blanca på masser af muligheder. Og ofte er der ikke overfyldt på nudist-strandene.

 

Men vi tager også et smut til en skøn naturlig kilde, hvor både turister og lokale nyder at komme for at få en pause fra heden. Vandet kommer direkte fra bjergene og er køligt og krystalklart.

 

Vi ser på nogle af områdets bedste nudiststrande

 

Men allerførst starter vi lige med at se lidt på selve byen.

 

 

Bette fiskeby

Benidorm er en kystby i Alicante, Valencia, der ligger ud til Middelhavet.

 

Der er sket meget, siden byen udskiftede fiskene med turister

 

Indtil 1960'erne var Benidorm ikke meget mere end en lille fiskerby, men den er i dag kendt for sine hoteller, strande og skyskrabere. Benidorm er faktisk den by med flest højhuse per indbygger i verden.

 

Ifølge folketællingen fra 2014 har Benidorm 69.010 indbyggere, hvilket gør det til det femte mest folkerige by i Alicante-provinsen.

 

Benidorms skyline ser noget anderledes ud i dag

 

Det menes, at der var bosættelser i området så langt tilbage som år 3000 f.Kr., og der er fundet både romerske og puniske ting og sager. Men det var først med ankomsten af maurerne, at lokalbefolkning begyndte at vokse.

 

Kristne og pirater

Den kristne kong James I af Aragón generobrede regionen i år 1245, men Benidorm blev først officielt anerkendt som by i 1325 af Admiral Bernat de Sarrià af Polop, og dermed kunne maurerne blive smidt ud til fordel for de kristne.

 

I de næste par århundreder var Benidorm plaget af angreb fra havet af blandt andet osmanniske pirater. I løbet af det 17. århundrede gik det hele lidt bedre for Benidorm - især med opførelsen af et vandingssystem i 1666, der kanaliserede vand ud til hele regionen.

 

Byen set fra sneklædte bjerge

 

I starten af det 18. århundrede var Benidorms fiskere blevet berømte og eftertragtede i både Spanien og udlandet. Tun var deres vigtigste fangst, og succesen med fiskeindustrien sammen med det forbedrede landbrug hjalp til at sætte fut i den lokale økonomi. Trafikken på havet steg også, og det bragte yderligere velstand til regionen.

 

I 1952 begyndte det at gå ned ad bakke for fiskeindustrien, og det tvang byrådet til hurtigt at godkende og gennemføre mange nye udviklingsplaner for at få en bid af den stigende turistindustri. I dag har byen en betydelig luns af Spaniens store turistindustri med fem millioner turister om året.

 

De store hoteller ligger tæt på stranden

 

Forlystelser og shopping

Inferno i Terra Mítica er ikke for alle og enhver

 

Som ethvert andet turistområde med respekt for sig selv har Benidorm flere familie-orienterede forlystelsesparker. Faktisk hele fire af slagsen:

 

  • Terra Mítica ligger lidt inde i landet og er en traditionel park med sjove forlystelser, opvisninger og forestillinger.

 

  • Badelandet Aqualandia er placeret i udkanten af byen og er perfekt til at klare de hede sommerdage.

 

  • Terra Natura er en 32 hektar stor dyrepark, hvor du kan komme helt tæt på dyrene.

 

  • Mundomar er placeret i udkanten af byen og er et mini-akvarium med forskellige havpattedyr og havfugle.

 

Der er også flere rideskoler, der tilbyder en tur på stranden eller i skoven.

 

Og så er der selvfølgelig flere store shoppingcentre og andre kommercielle områder, så du kan få fyret nogle lommepenge af. Blandt andet i den gamle bydel ved Avenida Martinez Alejos på Passaig de la Carretera og omkring byens centrale plads, Plaza Mayor.

 

 

Nu har vi fået nok byliv, pirater og shopping - nu trænger vi til at blive kølet lidt af, så lad og se på en af de naturlige kilder i området.

 

Fuentes del Algar, Alicante

Klik her for interaktivt kort på Google Maps

Meget tæt på Benidorm findes dette relativt ukendte, naturbeskyttede vadeområde, der består af en række vandfald og naturlige kilder, som udspringer af floden Algar.

 

Tag en dukkert omgivet af bjerge og et væld af farver i Fuentes del Algar

 

Turen i området er på omkring en kilometer og går gennem et varieret landskab med små søer og vandfald, der løber ned over det stenede landskab.

 

Smukke vandfald og klipper - værd at tage billeder af!

 

Det er bedst at tage hertil på en hverdag eller tidligt om morgenen, da man så undgår de værste menneskemængder

 

Der er let adgang til området via gangbroerne

 

Den rene idyl

 

Så smider vi kludene!

Dette afsnit er ikke for bornerte sjæle

 

Cala del Amerador, Alfaz del Pí

Midt mellem Alfaz del Pí og Benidorm ligger en af områdets bedre nudiststrande – Cala del Amerador. Stranden er cirka 300 meter lang og syv meter bred og ligger hyggeligt isoleret mellem store klipper. Til trods for at stranden er bemandet med livreddere, har den ikke et blåt flag og er derfor ikke så omtalt i diverse strand-guider.

 

 

Et manglende flag betyder dog ikke, at stranden ikke er et besøg værd – tværtimod. Det er let at finde sig en god plads, og det klare vand indbyder til en lækker svømmetur. Du skal dog være opmærksom på, at stranden ikke er udstyret med såkaldte boardwalks, der fungerer som et slags ”træ-fortov” på sandet.

 

Nudister er ikke bare for gamle, tyske mænd

 

El Metge, Alfaz del Pí

Ikke langt fra Cala del Amerador – tæt ved fyrtårnet i Albir - ligger en anden og noget mindre nudiststrand, El Metge. Stranden ligger uberørt og er kun tilkommelig via en lille sti.

 

Dette smukke sted giver en helt unik mulighed for at fordybe sig i afslapning og opleve livets velvære både i Adam- og Eva-kostumet eller med badetøjet på.

 

Der er masser af muligheder for at nyde solen afklædt på Costa Blanca

 

Flere nudist-strande i Costa Blanca-området:

Playa El Rebollo – Guardamar del Segura – La Marina

Playa Los Tusales – Guardamar del Segura
Playa La Marina – Guardamar del Segura – La Marina
Calas de la Isla de Tabarca – Alicante
Playa Arenales del Sol – Dunas de Carabassí – Arenales del Sol
Playa Saladar – Alicante
Playa La Albufereta – Alicante
Cala Judíos – Alicante
Cala Cantalars – Alicante
Calas del Cabo de las Huertas o Aliodre – Alicante
Playa L´Olla – L´Olla – Altea
Playa La Solsida – L´Olla – Altea
Playa Mascarat – Altea
Cala La Barra – Altea
Cala Cap Blanc – Calpe
Cala Los Tiestos – Poble Nou de Benitachell
Playa Ambolo – La Granadella – Jávea
Cala Torre – Cabo de la Nao – Jávea
Playa Portichol (La Barraca) – Portichol – Jávea
Cala La Mallaeta – Villajoyosa
Cala Fonda – Villajoyosa – Benidorm
Playa Torre Conill – Villajoyosa – Benidorm
Calas Ti Ximo – Benidorm
Playa La Mina – Albir – Alfaz del Pí
Playa Pinet – El Pinet – Santa Pola
Cala Cap Martí (Sardinera) – Javea

God sommer derude!

 

 

 

 

Kommentarer

Nu er Benidorm så lige netop "bade-dase-ferie blandt tusinder af andre på de spanske strande" og ikke lige dén by jeg ville vælge hvis jeg tog til Costa Blanca.

Alfaz del Pí (Albir), som I også nævner og nabobyen Altea er tilgengæld virkeligt et besøg værd! Og så vil jeg da lige nævne at der er storslået fyrværkerishow i Altea lørdag d. 8 august. Det kan man da starte eller afslutte ferien med ;-)

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque