Betjent redder delfin
Skrevet af Redaktionen, fre, 19/01/2018 - 11:10

Vejr og natur
VIDEO: Egentlig var det hans fridag, men da en betjent hørte om et stort dyr i store problemer, smed han alt og sprang i våddragten.
Her i verden er det ikke alle, der smider alt, hvad de har i hænderne, når der er brug for dem på arbejdet.
Men det gjorde en politibetjent fra catalanske Los Mossos, den 14. januar.
Det skriver Los Mossos i en pressemeddelelse.
Altid til tjeneste
Betjenten havde egentlig fri, men pludselig ringede hans telefon, fordi en strandet delfin var blevet opdaget af bekymrede borgere, som kunne se den var i knibe.
Han sprang ud af døren og skyndte sig i al hast frem til stedet.
Her viste det sig, at delfinen var i live og egentlig havde det godt efter omstændighederne. Men den var stadig strandet.
Ordentlig kleppert
Pattedyret var omkring 2,5 meter langt og vejede godt og vel 200 kilo.
Det havde forvildet sig op på Riumar-stranden i Deltebre, hvor dens rygfinne sad fast i sandet.
Samtidig med redningsmanøvren rapporterede betjenten direkte til marine-enheden, 112, landbetjentene og CRAM, der er et akvarium med genoptræningscenter for havdyr.
Tålmodigt arbejde
Med delfinens rygfinne fanget i sandet var det vanskeligt for den at trække vejret, og den kunne risikere at blive kvalt.
Han fik den derfor vendt mere fornuftigt, inden han forsøgte at trække den i vandet igen.
Efter to timers hårdt slid fik han endelig møvet delfinen tilbage på dybere vand og væk fra strandens sandbanker.
Se den heltemodige indsats
Betjenten informerede CRAM om, at delfinen nu igen kunne svømme på dybere vand, men flere valgte at holde et vågent øje, hvis nu den skulle ende med at strande igen.
Her kan du se en video af redningsaktionen:
[VÍDEO] Rescat d'un dofí embarrancat a la platja de #Riumar #Deltebre 14/01/2018 #DeltadelEbre #TerresdelEbre
— Agustí Descarrega (@agus_descarrega) 14. januar 2018
@324cat @324_comarques @Canal21Ebre @aguaitacat @terresebretur @canalte @espaiterra @parcscat @diariARA @mediambientcat @agentsruralscat @Agents_Rurals @crampress pic.twitter.com/6IqH7aMWW3
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.