Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Billig og bedst

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 09/04/2018 - 10:32

Sundhed & sygdom

PENGE & FORBRUG: Lidls billige antirynke-creme giver - igen-igen - baghjul til alle andre. Faktisk er det dyreste dårligst.

For bare 2,99 euro kan du behandle rynkerne i ansigtet på den mest effektive måde. Det er Lidls antirynke-creme, der igen er blevet kåret som den bedste i Spanien.

Det viser den årlige undersøgelse fra Spaniens førende, nonprofit forbrugerorganisation, OCU.

Lavpriscremen slog dermed 16 andre ansigtscremer - herunder et luksusmærke, der koster over 200 euro.

OCU har foretaget strenge test, hvilket blandt andet involverede, at hver fugtighedscreme er blevet ‘blind’-testet af frivillige kvinder gennem fire uger.

OCU undersøgte, hvor effektivt cremen fugtede huden og behandlede rynkerne.

Bedst og dårligst

Lidls lyseblå Cien Aqua-creme scorede 64 point ud af 100. Vichys Aqualia Thermal-cre til 17 euro kom på andenpladsen efterfulgt af Garnier Skins Natural til 4,99 euro.

Den dyreste creme i undersøgelsen fra La Mer koster svimlende 225 euro, men den dumpede totalt og kom på sidstepladsen med en samlet score på 48.

Tjek den fulde liste her

Man tjekkede også indholdet i cremerne, så der blev trukket point fra de mærker, der indeholdt stoffer som parabener, der ikke er anbefalet af EU.

Sidste gang OCU gennemførte testen, vandt Lidl også, og det fik kvinderne til at storme butikkerne i hele Spanien for at købe produktet. Læs mere og se billeder her

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.