Billigt billetmarked
Skrevet af Pia Bruun, man, 09/10/2017 - 01:00

Penge & Forbrug
FORBRUG: Der er mange måder at spare penge på, når der skal bestilles billetter til rejsen - og der kan være mange penge at spare.
Flere tyr til at købe ubenyttede billetter, når de skal med fly, tog eller bus.
Husk at like vores facebookside
Mange risikerer at miste deres penge, hvis de ikke kan gøre brug af deres billet. Det kan være fordi de er blevet forhindret, har ændret planer eller har fortrudt.
.jpg)
Og det giver grobund for et helt nyt marked for ubenyttede billetter.
De mange internetportaler for genbrug er populære som aldrig før, og der bliver solgt og købt hvad som helst lige fra køkkenudstyr til tæpper, møbler, vaskemaskiner og nu også billetter.
Genbrugsportaler
Blandt de mest kendte portaler er 'Milanuncios', som blandt sine mange tusinde artikler også sælger billetter.
Men der er kommet nye specialiserede portaler på banen som TrenHub og Truecalia.
Fænomenet er taget til i løbet af sommeren.
Ifølge Vibbo er salget af ubenyttede billetter i sommer steget med 62 procent.
De mest omsatte billetter er til højhastighedstoget AVE til og fra Madrid, Barcelona og populære kystbyer.
Herefter kommer fly og regionaltog, men der er også portaler, der tilbyder busbilletter og samkørsel til billige priser.
Store besparelser
Besparelserne varierer i henhold til tidspunkt, rejse og sælgerens interesse i at hente noget af købsprisen hjem.
For AVE-billetter er der typisk tale om en besparelse på mellem 30 og 50 procent.
Når det gælder fly er der mellem 50 og 60 procent at spare.
Husk, at det for nogle billetter er nødvendigt at ændre navn på billetten. Hos nogle selskaber har det en meromkostning, mens det andre steder er gratis.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.