Blokade mod Ryanair
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 08/07/2015 - 14:14

Fly & trafik
FLY & TRAFIK: Det irske lavpris-selskab gad ikke at lege med fagbevægelsen, så derfor bliver der blokader i hele Danmark.
Nu går det løs - hvis du skal ud at flyve i nær fremtid, og der står Ryanair på din flybillet, skal du muligvis allerede nu begynde at lede efter alternativer.
10 dage før fagbevægelsen planlægger at blokere samtlige af Ryanairs flyvninger i Danmark, skulle parterne i dag mødes i Københavns Lufthavn. Fagbevægelsen havde forventet forhandling om dansk overenskomst, da det faktisk var Ryanair, der havde taget initiativ til mødet klokken 11 med Serviceforbundet, men nixen bixen. Ryanair gider ikke lege med.
Og fagbevægelsen har hele tiden været klar i spyttet: hvis ikke Ryanair tegner dansk overenskomst, vil man indlede blokader. Og ifølge avisen.dk er det netop, hvad der sker nu.
Faktisk vil fagbevægelsen varsle blokade mod flyselskabet i hele landet. Det vil sige, at Ryanairs flyvninger til og fra Billund, København og Tirstrup ved Aarhus kan blive lammet. Det erfarer avisen.dk
Det ta'r kun otte minutter...
Ifølge Jyllandsposten.dk sad Ryansairs repræsentanter kun i mødelokalet i otte minutter, inden man havde hørt noget på Serviceforbundet. Samme avis skriver, at det var Serviceforbundet, der havde indkaldt til mødet i forsøget på at opnår enighed og dermed undgå konflikt.
- Vi har haft mødet. Det tog otte minutter og var en total afvisning fra Ryanairs side, siger John Dybart, formand for Serviceforbundet til Jyllandsposten.dk.
Den danske fagbevægelse har tidligere meddelt, at de engagerer sig i sympatiblokader mod Ryanairs fly fra 18. juli.
Spanien i Dag følger sagen...
Vidste du?
Kan måske også interessere dig
Málaga Lufthavn bliver den første til at tilbyde lufttaxi
Banebrydende teknologi sætter standarden for fremtidens transport.
Spektakulær rute ved Rio Mundo-flodens udspring
Hvor bjerget brister, og livet fødes.
Spanske regioners landsbyer og restauranter med særkende - del 2
Værsgo’ her får du en guide til spændende oplevelser og gastronomi i alle Spaniens 17 regioner.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.