Boldkonge skriver historie

PrintPrint Share this
SPORT: Messi skriver fodboldhistorie - igen! For sjette gang vinder han Ballon d'Or som verdens bedste fodboldspiller.

Lionel Messi blev mandag aften kåret som verdens bedste fodboldspiller i 2019 ved Ballon d'Or.

 

Argentineren fik den ærefulde pris overrakt ved et show i Paris, hvor fodboldverdenens top var samlet..

 

Her nappede han æren foran hollandske Virgil van Dijk på andenpladsen, mens Cristiano Ronaldo måtte tage til takke med nummer tre.

 

Liverpool-spillerne Sadio Mané og Mohamed Salah opnåede pladserne som henholdsvis nummer fire og fem.

 

Det er det franske sportsmagasin France Football, der uddeler prisen, mens det er journalister fra hele verden, der beskæftiger sig med fodbold, der afgiver stemmerne

 

I alt var 30 spillere nomineret.

 

Skriver historie

At Messi har scoret prisen for sjette gang er ikke bare fedt - det er helt uhørt! Og som ekstra glasur på kagen kan han dermed give baghjul til rivalen Ronaldo, der “kun” har fået prisen fem gange.

 

Her får du en oversigt over, hvem der gennem tiden har modtaget flest guld-bolde:

 

  • Lionel Messi: Seks (2009, 2010, 2011, 2012, 2015, 2019)
  • Cristiano Ronaldo: Fem (2008, 2013, 2014, 2016, 2017)
  • Michel Platini: Tre (1983, 1984, 1985)
  • Johan Cruyff: Tre (1971, 1973, 1974)
  • Marco van Basten: Tre (1988, 1989, 1992)

 

Flere rekorder

Der er nu ikke megen tvivl om, at Messi har fortjent at stå på tronen igen i år.

 

27. november satte Messi et mål ind mod Dortmund, og dermed har Messi nu scoret mod hele 34 forskellige modstandere i Champions League. Han er dermed den spiller, der har scoret mod flest forskellige modstandere i turneringens historie.

 

Og det er allerede fem år siden, at han slog rekorden fra fodboldlegenden Telmo Zarra som den mest scorende i den spanske superliga.

 

Telmo Zarra sad i mange år på rekorden som den mest scorende med 252 mål for Athletic Club de Bilbao i en perioder på 15 år i perioden fra 1940 til 1955.

 

I november 2014 scorede Messi tre gange mod Sevilla, og dermed nåede han 253 mål i ligaen og overhalede Zarra. Og det er ikke ligefrem fordi, Messi har ligget på den lade side siden. I dag er han oppe på surrealistiske 428 scoringer, men der er endnu mange mål i den lille boldkonge.

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software