Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Boligmarked i forskellige retninger

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 18/06/2015 - 01:00

Bolig

BOLIG: Nye tal viser, at antallet af solgte boliger stiger, mens priserne går den anden vej.

Notarernes Fællesråd offentliggjorde tidligere på ugen nye tal, der viser et boligmarked på vej i flere retninger på samme tid.

Med 30.758 handler i april er dette et udtryk for en stigning på 1,9 procent i antallet af handler i forhold til marts. Så selvom der er tale om en fortsat stigning, så har tendensen tabt noget af pusten, for i marts var stigningen på hele 12,3 procent.

Det skriver El Economista.

Men samtidig er tempoet i prisfaldene på vej ned. I marts faldt priserne med 7,5 procent, mens de faldt med 3,9 procent i maj. Det betyder, huspriserne er faldet med hele 37 procent, siden de var på deres højeste i 2007.

Forskel på boligtyper

Ligesom med mange aspekter af økonomien, er der mange forskellige under kategorier, og her går udviklingen også i forskellige retninger med forskellig fart.

Hvis man skruer tiden til bage til april sidste år, så blev der solgt 1,3 procent flere lejligheder i april i år, mens den generelle stigning af bolighandler var 1,1 procent.

Men heldigvis for dem, der gerne vil sælge deres bolig, så er det salget af brugte boliger, som steg 5,9 procent. Til gengæld står det skidt til for byggematadorerne, der står med spritnye lejligheder. Denne boligtype oplevede nemlig et fald i salget på 27,3 procent.

Alligevel steg priserne på nye lejligheder med 2,7 procent, mens alle andre boligtyper faldt i pris.   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.