Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bryggeri åbner i dag

Skrevet af Redaktionen, tor, 18/01/2018 - 11:08

Mad & Vin

MAD & DRIKKE: Nu er der godt nyt til alle, der elsker at nyde en god, kold øl, som er brygget med ekstra godt håndværk.

I dag er startskuddet for en ny, velsmagende oplevelse, når bryghus slår dørene op for alle i Málaga.

 

Restaurant-bryggeriet ‘La Fábrica' er et projekt lavet af Cruzcampo i samarbejde med hotelvirksomheden Grupo Premium.

Det 1.100 kvadratmeter store sted byder på madoplevelser, men det er især øl-brygningen, der er essensen i foretagendet.

Det skriver Sur.es.

Øl-elskerens drøm

Gæster vil få mulighed for at smage specialøl i syv forskellige varianter.

Stedet ligger i Calle Vendeja i det trendige Soho-kvarter og er et ambitiøst forsøg på at styrke forholdet mellem Málaga og den voksende interesse for specialøl.

Fremover vil der være ølsmagninger, øl-kurser og en lang række andre arrangementer, som alle har med øl at gøre.

Oven i det vil der også være live-musik.

Indbydende facade (foto: Twitter - @JavierComasR)

Eksklusivt udvalg

Bryghuset har kapacitet til at producere 950 hektoliter øl om året. En hektoliter er 100 liter.

Mærket er Cruzcampo Cerceza del Soho.

Sortimentet vil være nogenlunde stabilt med fokus på pale ale-øl. Der vil være to udskiftninger hver måned, som afhænger af ‘La Fábricas’ to fastansatte bryggeres kreative kunnen.

Mandag var der uofficiel åbning for politikere og andre store navne i Málaga, men bryggeriet har endeligt åbnet dørene officielt i dag.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.