Byfest i Fuengirola
Skrevet af Redaktionen, tir, 03/10/2017 - 12:08

Turisme
OPLEVELSER: Fredag skydes årets feria i Fuengirola i gang. Så sænk skuldrene og kridt danseskoene - for det er en oplevelse, du ikke vil gå glip af.
Spaniere fester igennem når der er en anledning, og en anledning er lige, hvad der er, når den årlige feriafest løber af stablen lige om lidt.
Festen varer fra den 6. til den 12. oktober, så der er masser af tid til at nå at suge alle de friske indtryk til sig.
Husk at like vores facebookside
Og festlige aktiviteter mangler ikke. Der er tivoli, casetas (barer), hestevogne, dans på feria-pladsen og liv og glade dage overalt i hele byen.
Du kan læse hele programmet nederst i artiklen (engelsk/spansk).
.jpg)
Særlige dage for byen
Fredag går det for sig i Fuengirola. Den årlige feria er over os, og startes med en åbningstale klokken 21:30 i Palacio de la Paz.
Efterfølgende er der opvisning af lokale danseskoler og folkedans-grupper. Her vil være gratis adgang og siddepladser.
Kort efter starter feriaen officielt, mens nationalsangen bliver spillet af et lokalt orkester og mens feriapladsen bliver badet og kunstnerisk lys.
Lørdag er det lokal helligdag til ære for helgenen Rosario Coronada - og tid til at kridte danseskoene.
Allerede klokken 10 formiddag er der Flamenco gudstjeneste under åben himmel på Plaza de la Constitución.
Dagen igennem vil plaza blive fyldt med bands, kor og musikgrupper. Rådhuset opfordrer Fuengirolas kvinder til at iklæde sig mantilla, traje de flamenca eller bykjolen.
Arrangementet slutter klokken 14:30.
Om aftenen er der fyrværkeri opvisning fra klokken 21 i La Loma området, som kan ses fra feriapladsen.
Feriapladsen stråler i lyset over byfesten (foto: pinimg)
Klokken 22 starter ‘ungdomsnatten’. En række forskellige musikere vil lave shows. Entre er gratis, så længe der er plads til flere.
Søndag byder på færre aktiviteter. Klokken 22:00 starter Bertín Osborne sin koncert på Palacio de la Paz. Her er billetprisen mellem 10 og 15 euro. Billetterne kan købes i kulturhuset (Casa de la Cultura) fra mandag til fredag, mellem klokken 10 til 13 og 18 til 21.
Mandag er børnenes dag. Alle feriaens forlystelser kan prøves til halv pris. Klokken 18 starter børnefesten i Palacio de la Paz. Også her er der gratis entre, så længe der er plads til flere.
Tirsdag spiller musikeren Manuel Lombo i Palacio de la Paz. Også her kan billetter købes i kulturhuset for mellem 10 og 15 euro.
Onsdag er der koncerter klokken 22 af Rosario Flores i Palacio de la Paz. Billetter købes på samme vis.
Torsdag klokken 11 er der gudstjeneste i Nuestra Senora del Carmen kirken. 12:30 er der flamencosang og danseopvisning i Palacio de la Paz. Billetter fås på samme måde som til de andre koncerter.
Du kan læse hele programmet her (engelsk/spansk).
Tilbage er der blot at nyde lækker mad og drikkevarer, god stemning, fantastiske mennesker og underholdning nok til en hel uge.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.