Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

'Cirkuskunst' promoverer ferieø

Skrevet af Redaktionen, man, 18/12/2017 - 01:00

Turisme

VIDEO: Ung akrobat og cirkusartist er vendt hjem til sine rødder. Nu er det blevet til en video, hvor talentet viser sine evner i smukke omgivelser.

Akrobaten fra ‘Solens Cirkus’, Saulo Sarmiento, er tilbage.

Sidst havde han lavet en billedserie for at promovere sin smukke hjemø, Gran Canaria.

Nu er han klar med video fra ugen, hvor idéen bag er, at han gør landskaberne på øen mere naturlige.

Det har både Sarmiento selv og turistrådet tweetet.

Hjem til rødderne

Promoveringen er finansieret af øens turistråd og sker i samarbejde med samme.

Hele projektet er en hyldest til Gran Canaria, som bliver vist fra sin bedste side.

- Det har været meget intense og hårde dage under optagelserne. Men det har givet mig mulighed for at opleve mange spændende steder på øen. Mange steder har jeg ikke været, siden jeg var barn. Det var meget anderledes, siger han.

Farligt arbejde

Men han er også klar over, at han måtte være forsigtig, for landskabet er lunefuldt.

- Jeg føler mig ikke bange, men jeg føler respekt. Jeg kender risikoen, ved det jeg gør, og fokus er livsnødvendigt. Koncentration og fokus er nærmest malet i mit ansigt på billederne, siger den unge akrobat og cirkusartist.

Her kan du se frugten af Saulo Sarmientos akrobatiske arbejde på ferieøen:

Klik her, hvis du vil se billedserien, som blev lavet samtidig med videoen

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.