Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

SÅ kommer regnen!

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 26/08/2019 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Efter mange, mange dages tørke og hede, ser det nu endelig ud til, at der bliver åbner for himlens sluser. I dag er stort set hele landet i alarmberedskab for regn og torden.

Mulighed for byger og tordenvejr, der lokalt kan være stærke.

I alt er ikke færre end 38 provinser i forhøjet alarmberedskab for regn- og tordenbyger.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Altanterhavsfront ventes at bringe nedbør til store områder af halvøen, hvilket bliver ledsaget af torden og hagl. 

Lokalt tung nedbør  i store områder i det nordvestlige hjørne, det cantabriske område, de indre egne og i Andalusien.

I mere spredt form vil nedbøren også påvirke det østlige Navarra, nord- og østlige Aragón og sydøstkysten, mens der ikke forventes nedbør i Catalonien eller på De Baleariske Øer.

Overskyet i perioder på De Kanariske Øer med risiko for den støvholdige vind calima, der trækker sydpå i løbet af dagen.

Faldende dagstemperaturer i halvøens indre egne især i de områder, hvor der kommer tordenbyger. Derimod stiger de i den østlige ende af nordvestkysten, mens der er få ændringer i resten. Maksimumniveauer når 30 grader i de sydvestlige indre egne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Skyet himmel med nedbør om morgenen i den vestlige halvdel af provinsen, som lokalt kan være ret stærke. Regnen breder sig til resten af ​​provinsen om eftermiddagen, hvor der er sandsynlighed for tordenbyger, som endda kan blive ledsaget af hagl og lokalt være ret stærke.

Temperaturer uden ændringer bortset fra lette fald i de indre egne. Det betyder 24 til 30 grader og 18 til 22 i nat. Vind fra øst eller sydøst, og i forbindelse med tordenvejr forventes stærke vindstød fra skiftende retninger.

Gran Canaria

I nord er det overskyet i perioder første og sidst på dagen. I resten er der perioder med mellem- og højtliggende skyer i løbet af dagens første halvdel, men ellers er der tendens til letskyet eller helt klart om eftermiddagen. Risiko for den meget støvholdige vind calima i mellem- og højtliggende egne.

Generelt fald i temperaturerne især i maksimumniveauerne, så vi havner på et sted nær 22 til 26 grader, men dog kan vi stadig komme helt op på 34 grader i syd. Nordøstenvind, som i perioder frisker op til stærk på sydøst- og nordvestsiden og ellers overvejende briser på sydvestkysten. 

Alicante-provinsen

Skyet til overskyet himmel med tiltagende skydække i løbet af dagtimerne. Om eftermiddagen forventes regn- og tordenbyger, og vi kan ikke udelukke, at der lokalt bliver tale om decideret uvejr i slutningen af ​​dagen.

Minimumstemperaturer med få ændringer og maksimum i fald, mens der ikke sker nogen ændringer på kysten. I tal betyder det 30 grader og 16 til 23 i nat. Let vind fra skiftende retninger, men overvejende fra øst, og den frisker op midt på dagen, hvor den frisker op til moderat og kommer fra nordøst på kysten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.