Stadig iskoldt
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 13/01/2021 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: Solen gør sit bedste for at tø Spanien op lige nu, men vi rammer fortsat meget lave temperaturniveauer mange steder.
Udbredt frost i det meste af halvøens indre egne, tung frost i den østlige del af Tagus-dalen og områder i La Mancha. Lokalt kan vi komme helt ned under 10 minusgrader.
Det sætter igen en del områder i forhøjet alarmberedskab, men når solen først får fat, opløses de ligesom i går.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
Store dele af landet kan i dag nyde en letskyet eller klar himmel. I Baskerlandet og det nordlige Navarra forventes der imidlertid skyet eller overskyet himmel med mulighed for spredt let regn - mest sandsynligt i og omkring Biscayabugten og det nordlige Navarra, men der er dog tendens til opklaring i løbet af dagen.
I de bjergrige egne på De Kanariske Øer overskyet i perioder uden vi helt kan udelukke svag regn om morgenen i nord.
Overskyet i perioder i Cantabrien, den øvre Ebro-dal, det nordøstlige af halvøen og måske noget isoleret nedbør i det nordlige Mallorca og det østlige af De Iberiske Randbjerge.
Sandsynlighed for morgentåge i Galicien, Navarra, Aragon, Catalonien og de nordlige, indre egne. Lokalt vedholdende rimfrost.
Temperaturerne vil stige i det indre af halvøen, især nattemperaturerne vil stige kraftigt i de centrale og østlige områder, skønt de forbliver unormalt lave for årstiden især i Madrid og Castilla-La Mancha.
Den udbredte frost fortsætter i det indre af halvøen undtagen i Ebro-dalen, skønt det dog vil være knaps som isnende som dagen før. Imidlertid vil der stadig forekomme tung frost i den østlige ende af Tagus-dalen og i La Mancha - lokalt ned under 10 minusgrader.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel. Let stigende temperaturer på 12 til 16 grader og mellem en og syv i nat og svag frost i Ronda og Antequera. Let vind fra vest, og fra sydvest i eftermiddag på østkysten.
Gran Canaria
Overskyet med let regn i nord og øst og overskyet i perioder til resten, og generelt tendens til letskyet eller klart i eftermiddag. Minimumstemperaturer med få ændringer og maksimum i let stigning, så vi havner på 15 til 19 grader. Moderat nordøstenvind.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klart. Stigende temperaturer og frost i de indre egne, så det hedder 11 til 14 grader og mellem nul og fem i nat. Let vind fra skiftende retninger.
I tvivl om noget?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.