Lidt blandet
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 14/01/2021 - 07:00

Vejr og natur
VEJR: Let stigende temperaturer - måske endda 20 grader i Sydspanien - mens der fortsat er meget koldt i de indre egne.
Frost i de indre egne i nord, Castilla-La Mancha, De Iberiske Randbjerge og Pyrenæerne, lokalt tung frost i den østlige del af Castilla-La Mancha, hvor vi lokalt kan nå minimumstemperaturer på under otte minusgrader.
Stærk blæst i perioder i Ebro-dalen.
Samlet sætter det nogle områder i forhøjet alarmberedskab, men med solen ophører de, så i løbet af formiddagen ser det noget mere tilforladeligt ud.
Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber
I dag klokken 14
Generelt hele landet
I store dele af landet vil der være letskyet eller klar himmel. Imidlertid vil der være tiltagende skydække over den yderste nordlige del af halvøen i løbet af dagen med sandsynlighed for regn i det østlige Cantabrien og det nordvestlige Navarra, uden vi helt kan udelukke dryp også i det nordlige Galicien, resten af nordvestkysten og Pyrenæerne.
Perioder med lavthængende skyer på De Baleariske Øer og senere på dagen også i andre områder af den nordlige tredjedel af halvøen.
På De Kanariske Øer er det overskyet over de nordlige dele med sandsynlighed for svag regn i de højtliggende områder i slutningen af dagen.
Sandsynlighed for morgentåge og tågebanker i det indre af Galicien, Ebro-dalen og det indre Catalonien, men det kan heller ikke helt udelukkes i de indre, nordlige områder og lavtliggende egne i Extremadura.
Dagstemperaturerne ændrer sig kun lidt, mens nattemperaturerne har tendens til at stige i den sydlige halvdel af halvøen og få ændringer eller lette fald i bjergrige områder i den nordlige halvdel. Den udbredte frost fortsætter i halvøens indre egne, som stadig stærk kan være tung i den østlige del af Castilla-La Mancha og i den sydlige del af De Iberiske Randbjerge - lokalt ned til otte minusgrader.
I morgen klokken 14
Málaga-provinsen
Letskyet eller klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer i eftermiddag.
Temperaturerne er lokalt let stigende ved kysten og ellers uændrede, så den står på 12 til 20 grader og mellem frysepunktet og syv grader i nat. Vestenvind, som lejlighedsvis frisker op til stærk ved kysten i eftermiddag.
Gran Canaria
I nord letskyet til klart med tendens til overskyet i eftermiddag, hvor der også forventes svag regn. I resten letskyet eller klart med tiltagende skydække i de sidste timer.
Temperaturer med få ændringer på 15 til 20 grader. Vind fra nordøst til øst, som i perioder frisker en del op. Briser på sydvestkysten.
Alicante-provinsen
Letskyet eller klar himmel om morgenen med tendens til højtliggende skyer i eftermiddag.
Temperaturer uden større ændringer eller let stigende på 10 til 13 grader og ned mellem en og tre i nat. Let vestenvind.
Kan måske også interessere dig
Ringvej har forhindret 12.000 ulykker i Madrid
M-30 har gjort hovedstadens trafik både sikrere og smukkere.
Hospital i Spanien udfører første hjerte-lungetransplantation fra en donor med kardiorespiratorisk stop
Lægerne understreger kompleksiteten i en operation, som tidligere kun blev udført med hjernedøde donorer.
Kom dansende til dine ferieminder
Dans og musik er en stor del af spansk kultur.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.