Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

50 provinser i alarm

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 20/12/2019 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Vinterstormen sætter stort set hele landet i alarm i dag, hvor der kommer masser af nedbør, bølger og vindstød af orkanstyrke.

Tung og vedvarende nedbør i syd, Andalusien, Pyrenæerne og Galicien, mens der advares om perioder med stærk vind i næsten alle områder undtagen De Kanariske Øer.

Mest blæsende bliver det i fastlandets indre egne, Andalusien, nordøst, halvøens Middelhavskyster og Balearerne.

Allerede i går gik uvejret for alvor i gang, som man kan se på billedet til artiklen, som er fra Nerva i det vestlige Andalusien.

I dag er hele 50 provinser i forhøjet alarmberedskab for en blanding af regn, blæst og høje bølger.  

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

Vinterstormen hænger over landet frem til og med søndag, og det har fået myndighederne til at udsende et særligt vejrvarsel.

Orkan-varsel

Nogle steder advares der op til vindstød på op 120 km/t, svarende til orkan.

Når vi kommer op på vindhastigheder på over 117 km/t, så taler vi om det højeste trin på Beaufort-skalaen og det kategoriseres som orkan.

Det giver enorme bølger, luften er fyldt med skum, og der er forringet sigtbarhed. Risiko for massive og omfattende ødelæggelser på bygninger og generelt alt opretstående.

Så pas på, hvis du er i nærheden af de berørte områder. Pak alt udendørs væk eller bind det godt fast. Hold dig langt væk fra kyst- og havneområder.

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

En Atlanterhavsfront passerer halvøen i dagens første halvdel, men straks tager en anden over, som påvirker den vestlige halvdel sidst på dagen med ​​fugtig og ustabil luft. 

Det giver helt overskyet himmel og udbredt nedbør. Der forventes tung og vedvarende nedbør i det vestlige Galicien, Pyrenæerne, de indre egne i syd og Andalusien - lejlighedsvis med torden. Og regn, men i mindre omfang i den vestlige og sydøstlige kystlinje. 

På De Kanariske Øer forventes letskyet himmel uden nedbør.

Dagtemperaturer uden de store ændringer bortset fra lokale stigninger. Nattemperaturerne falder i de nordvestlige indre egne, mens de lokalt stiger markant i de sydøstlige, indre egne. 

Generelt ligger temperaturerne højere end normalt for årstiden, og hvis ser kun frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Overskyet med lokalt stærk og vedvarende nedbør, og i perioder kan der virkelig komme gang i den, hvor der også kan komme noget torden. Efterhånden i løbet af eftermiddagen aftager nedbørsen i intensitet - især på vestkysten.

Stigende temperaturer på 16 til 21 grader og 13 til 18 i nat. Vind fra vest eller sydvest, som er friskest ved kysten og lejlighedsvis stærk i de indre egne med meget stærke vindstød.

Gran Canaria

Letskyet eller klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer i løbet af dagen samt nogle lavtliggende skyer på østsiden.

Temperaturer med få ændringer på 17 til 23 grader. Let vind fra vest og briser.

Alicante-provinsen

Skyet himmel med nedbør, men det er mest intens i de indre egne. Minimumstemperaturer i bemærkelsesværdig stigning og maksimumtemperaturer i let stigning, så vi havner på 17 til 20 grader og 11 til 13 i nat.

Moderat vind fra syd og sydvest med meget kraftige vindstød især om morgenen.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.