Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol og tåge

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 30/12/2019 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Fortsat rigtigt flot vintervejr med masser af sol og behagelige temperaturer, men der kommer også en del tåge, og med det bliver det køligere.

Stærk vind i Strædet, mens der advares om lokalt vedvarende tåge i dalene Duero og Ebro samt i lavtliggende områder i Huesca og Lleida.

I alt er otte provinser i alarmberedskab i dag.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

Det stabile vejr fortsætter, og der kommer stort set ikke nedbør nogen steder i landet og overvejende letskyet himmel. Eneste undtagelse er i Middelhavsområdet, hvor der forventes lavtliggende skyer med mulighed for lejlighedsvis svag regn på sydkysten. 

Tåger og lavtliggende skyer ventes dog også i dalene Duero og Ebro, det sydlige Castilla-La Mancha, lavtliggende egne i Huesca og Lleida og det sydøstlige af halvøen. 

Tågen vil sandsynligvis blive liggende i Douro-dalen og lavtliggende egne i den nordøstlige del af halvøen. 

På De Kanariske Øer letskyet med fortsat risiko for den støvholdige Afrika-vind, calima.

Generelt faldende dagstemperaturer på halvøen - særligt i områder med ​​vedvarende tåge og i bjergområder. Vi er dog fortsat et godt stykke over normaltemperaturerne for årstiden på halvøens nordvestlige områder og De Kanariske Øer. pletvis frost i de indre egne fra syd til nord og i fastlandets højtliggende områder i øst.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Klar himmel bortset fra perioder med lavthængende skyer og tåge. Mest skyet bliver der i de vestlige regioner, hvor der endda er mulighed for lidt svage og spredte byger om morgenen, men efterhånden opklaring i løbet af eftermiddagen.

Temperaturer uden ændringer på 13 til 18 grader og syv til 14 i nat. Vind fra øst ved kysten og fra sydøst i de indre egne.

Gran Canaria

Klar himmel afbrudt af perioder med højtliggende skyer. Temperaturer med få ændringer på 18 til 25 grader.

Let vind fra øst til sydøst, som kan friske op midt på dagen. B​riser på øst- og nordvestkysten, der drejer nordøst sidst på dagen. Fortsat risiko for let calima.

Alicante-provinsen

Overvejende letskyet eller klar himmel bortset fra om morgenen, hvor der er tåge og lavthængende skyer især i kystområderne.

Minimumstemperaturer uden ændringer, mens maksimumniveauerne faldet let. Dermed havner vi på 13 til 17 grader og fem til otte i nat. Let vind fra skiftende retninger.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.