Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Død i golf-ulykke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 28/12/2015 - 11:48

Krimi og katastrofe

ULYKKE: Kendt fotograf blev dræbt og fire andre kvæstet under en ulykke med en golf-buggy på Hotel Abama i Guia de Isora på Tenerife.

Den belgiske fotograf Marc Lagrange omkom, da golf-bilen fredag væltede og styrtede fire meter ned ad en skrænt.

Lagrange, som blev berømt for sine elegante erotiske fotografier, var på ferie på Tenerife, da ulykken skete, skriver La Opinion.

Fire andre kvæstet

En 47-årig kvinde måtte på sygehus med alvorlige hjerneskader, en 44-årig mand fik alvorlige skader i brystet, en 44-årig kvinde fik letterede hofteskader og en 14-årig dreng fik skader i hovedet og blev indlagt med en lettere hjernerystelse.

Tre af de kvæstede måtte til behandling på sygehus.

Ofrene for ulykken var alle indlogeret på Hotel Abama i Guía de Isora, på den sydlige del af øen, og var ude at spille golf fredag eftermiddag, da deres køretøj væltede.

Vidner siger, buggien væltede og derefter faldt ned ad en fire meter høj skrænt.

Årsagen til ulykken, der skete lige omkring klokken 16:30, er ikke kendt.

 
 
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.