Dårlig høst fordobler vinpriser
Skrevet af Redaktionen, tor, 10/08/2017 - 01:00

Mad & Vin
VIN: Priserne på spansk vin vil stige, fordi kun sæsonens bedste druer har klaret ærterne. Til gengæld kommer det til at smage bedre.
Årets forår bød på frost og hagl, mens sommeren bød på tørke og hagl. Druehøsten er stærkt medtaget, og det lider vinproduktionen under.
Beregningerne lige nu viser, at den tabte produktion i forhold til 2016, er markant. Produktionen er faldet fra 44 millioner hektoliter, til 36 millioner hektoliter. Hele 18,2 procent.
I nogle områder forlyder det, at op mod 60 procent af høsten er gået tabt.
For os forbrugere betyder det desværre, at vinprisen vil stige. De druer som forventes at stige mest i pris, er fra La Rioja og Ribera de Duero områderne.
Naboens græs er ikke grønnere
Hos Spaniens nærmeste vinkonkurrenter, Frankrig og Italien, har vejret ødelagt meget af årets vinproduktion.
Samlet set forventes årets europæiske vinproduktion at nå 148 millioner hektoliter. Det er 10 procent lavere end sidste år.
Med den svækkede europæiske produktion har Frankrig allerede skruet op for deres import af spansk vin. Det er primært vin af lavere kvalitet, som Frankrig har i kikkerten.
Hvem gør noget ved det?
Produktionen i Spanien er ikke kun blevet presset af det dårlige vejr. Også politiske beslutninger har gjort det sværere at være vinbonde.
I Castilla-La Mancha regionen har den regionale regering besluttet at skære i vinbøndernes tilladte druemængder. Fra 40.000 kg til 30.000 kg per kilometer.
Fra den regionale minister for agrikultur Francisco Martinez Arroyo lyder det, at tiltaget retfærdiggøres af et ønske om at prioritere en høj druekvalitet i stedet for at prioritere kvantiteten af druerne.
Resultatet er, at druernes kilopris er fordoblet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.