Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

“Dagdrømmende atmosfære”

Skrevet af Redaktionen, tir, 05/09/2017 - 01:00

Vejr og natur Turisme

VIDEO: Se den spektakulære video af mere ni måneders fotografisk arbejde kogt ned til fire minutter.

Ni måneders intens fotografering og sortering af mere end 15.000 fotografier kogt ned til 4 minutter. Det er opskriften på en video, som Gustavo Medina har arbejdet på.

Nu er han klar med frugterne af det arbejde, han har lavet på den smukke ferieø Lanzarote.

Ifølge Gustavo er det spændende ved videoen først og fremmest den skiftende atmosfære på øen, der opstår, når der er solopgang og solnedgang.

Det handler om at fange øjeblikke der er så små og hurtige, at vores øjne ikke engang registrerer dem.

Se videoen længere nede i artiklen.

Nørklearbejde

På grund af de lave højder på Lanzarote er det meget besværligt at fange øjeblikkene ordentligt - i forhold til på de andre Kanariske Øer. 

Lave højder er nemlig årsag til lysforurening og et anderledes ødelagt skydække, der gør det vanskeligt at optage "havet af skyer" på øen - eller mælkevejen på himlen.

Mange scener har taget flere uger eller måneders forberedelse. Men det har ikke holdt fotografen tilbage.

Det endelige værk 

Gustavo fortæller også, at de mange kolde nætter har været krævende, men at støtten fra familien har betydet meget for, at projektet nåede sin afslutning.

Frugterne af det hårde arbejde viser sig i ovenud smukke billeder, som nu kan nydes i denne video.

Hvis du synes tempoet i videoen er for højt, kan du tilpasse afspilningshastigheden gennem indstillingsfunktionen på videolinket.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.