Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dagens dumme lovovertræder

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 22/09/2015 - 12:40

Fly & trafik

TRAFIK: Hvis du er ved at tage kørekort og skal til teoriprøven, er det en fin idé at gå, cykle, tage bussen, få et lift eller måske hoppe på tungen. I hvert fald er det tåkrummende idioti at køre selv i en bil.

Mand er blevet anholdt for at køre en tur. Det lyder måske som en noget voldsom straf for en hverdagsting, men manden var på vej til sin egen teoriprøve.

Det skriver nyhedsagenturet Efe.

Manden fra det nordøstlige Spanien satte sig bag rattet og kørte til køreskolen, på trods af at han jo i sagens natur ikke havde et gyldigt kørekort.

Manden er fra byen Labuerda i den nordøstlige del af landet. Han havde ikke længere noget kørekort, efter at han havde mistet alle sine point som resultat af en lang række trafikforseelser.

Han skulle derfor op til en ny teoriprøve ved Institut for Transport i Huesca, Aragón.

Politiet lå på lur

Men han blev afsløret, da færdselspolitiet opdagede, at en af de biler, der stod parkeret udenfor, tilhørte en af de elever, der skulle til teori-prøve. Det skriver The Local.

Da han var færdig med prøven, standsede politiet ham, efter han var kørt ud på motorvej A-132 mellem Huesca og byen Puente la Reina.

Det vides ikke, hvorvidt manden bestod teoriprøven, men sikkert er det, at han blev anholdt for at overtræde trafiksikkerheden og snart skal stå skoleret for en dommer - igen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.