Dagens solstråle
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 27/09/2019 - 10:56
Vejr og natur
VIDEO: Havskildpadde var havnet i en uoverskuelig situation, men heldigvis kom en Guardia Civil-båd forbi.
Det var held i dødeligt uheld, da en havskildpadde forleden blev fisket op af havet ud for Tenerife.
En patruljebåd fra Guardia Civil fik øje på padden, der var blevet fuldstændigt viklet ind i et fiskenet.
Nettet gjorde, at padden ikke kunne dykke og dermed spise, men efterhånden som den var blevet viklet mere og mere ind, var nettet også begyndt at blokere luftvejene.
Mange havskildpadder mister da også livet, når de bliver filtret ind i erhvervsfiskernes drivgarn, men heldet smilede til denne her fætter, da Guardia Civil kom forbi i rette tid.
Betjentene var på patrulje ud for Las Gaviotas-stranden ved Tenerifes hovedby, da de så skildpadden flyde rundt, totalt indviklet i nettet. De fik padden indfanget i en net og løftede den op i båden.
Her fik de skåret nettet af og så til deres gru, at en del af nettet var helt inde i paddens mund, så det havde tilstoppet luftvejene.
Skildpadden blev befriet for nettet og bragt til tjek på et dyrecenter på Tenerife. Når den er kommet sig, skal den genudsættes i det fri.
Karettehavskildpadde
Skildpadden er af slægten "carretta carreta", der tilhører familien Cheloniidae. The World Conservation Union klassificerer karetten som kritisk truet, og den er beskyttet under Washingtonkonventionen.
Karettehavskildpadder kan blive helt op til en meter lang og veje omkring 80 kilo. Den tungeste karette, man kender til, havde dog en kampvægt på 127 kilo!
Kan måske også interessere dig
Hvor bjerge og hav mødes - 111 år og stadig i topform - Euribor i højeste niveau i 11 måneder
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Smag dig gennem Nordspanien
Kom med på en gastromisk rejse 700 km. langs den spanske nordkyst ...
Varme spanske sjæle oplever Islands kuldegys - II
Den anden del er endnu bedre ...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















