Dansk hashsmugler anholdt
Skrevet af Redaktionen, tir, 19/12/2017 - 09:58
Krimi og katastrofe
VIDEO & BILLEDER: Lastbilchauffør påstod, han fragtede møbler fra Spanien til Danmark, men en narkohund lugtede lunten.
Natten mellem søndag den 10. og mandag den 11. december fik tolderne i sydfranske Narbonne fingrene i en smugler.
Tolderne havde kontrolpost på A9-motorvejen. Her lagde de mærke til en lastbil, der var registreret i Spanien, og hvor der kun en person ombord. Den blev stoppet.
Føreren viste sig at være 58-årig dansker, som har spansk adresse.

Kun en del af beslaglæggelsen
Han sagde, han kørte med møbler.
Men under inspektionen fik narkohunden Miko pludselig færten af noget helt andet end møbler.
En presenning og nogle kasser i bunden af lasten var interessante.

Anden omgang hash-fund
Betjentene åbnede én af fire kasser, hvor de faldt en stor metal-tromle. Og Miko havde ikke reageret uden grund.
Efter at have gransket lasten en smule begyndte betjentene at finde flere plader hash.
I alt var der 683 kilo hash i kasserne.

De færreste vil kunne påstå, den mængde kun er til eget forbrug
Betjentene fortsatte søgningen, og senere blev der fundet 44 poser med pot og 76 pakker med hash.
I poserne og pakker var der 593 kilo hash og 44 kilo pot.
Oven i det første fund er det tilsammen godt og vel 1,3 ton.
Fransk politi anslår at beslaglæggelsen har en værdi af 10 millioner euro.
.png)
Lastbilen, der fragtede andet end møbler...
Sagen skal for retten i Marseille.
Se video fra narkofundet her:
Kan måske også interessere dig
Valencia-præsidenten Carlos Mazón træder tilbage
VIDEO: Carlos Mazóns lange frokost med den kvindelige journalist, lige inden 229 mennesker døde, blev hans Waterloo.
“Modtageren var ikke hjemme”: Leveringsproblemer plager hver anden
Ny undersøgelse afslører udbredte problemer med pakkelevering, men hvad er dine rettigheder?
Spaniens sagnomspundne slotte
WEEKEND: Spanske slotte oser af historie og eventyr. Vi tager et kig på nogle af de fineste.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















