Dansker reddet
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 09/12/2019 - 11:12
Sundhed & sygdom
ULYKKE: Skøn vandretur i det gode vejr tog en ret dramatisk drejning, da en kvinde faldt og ikke kunne komme videre ved egen hjælp. Så måtte de brave spanske redningsfolk igen på arbejde.
Reddere måtte skride til handling i weekenden, da en dansk kvinde var kommet “moderat til skade” under en vandretur på Lanzarote.
Dramaet udspillede sig i Caldera Blanca i nationalparken Timanfaya, Tinajo kommune.
Alarmcentralen fik et nødopkald klokken 13:15 lørdag. Det skriver de lokale myndigheder i en pressemeddelelse.
En 63-årig kvinde med dansk statsborgerskab havde brug for hjælp, da hun havde fået en benbrud. Hun var faldet meget uheldigt, da hun var ude i det smukke naturområde. Hun kunne ganske enkelt ikke komme derfra ved egen hjælp, da hun ikke kunne gå.
En redningshelikopter blev sendt til området samt en lægeambulance, lokalpolitiet og brandfolk, der ofte assisterer ved den slags evakueringer.
Helikopteren fik i samarbejde med brandmændene lokaliseret de berørte og gik i gang med evakueringen.
Ambulance-personalet vurderede situationen og fik pakket benet ind. Herefter blev kvinden overført til Hospital Doctor José Molina Orosa for videre behandling.
Kan måske også interessere dig
Kunstig intelligens giver lægerne superkræfter
Mindre skærmtid og mere menneske: Algoritmer baner vejen for personlig behandling og medicin.
Boligprotest i Barcelona endte i flammer og gadekampe
13 anholdt og 30 betjente såret ved boligdemonstration, der rystede Barcelonas hjerte.
Rejseforslag Altea-Córdoba-Toledo-Altea
Dette rejseforslag er ét af eksemplerne på, hvad vores Amigos kan anmode redaktionen om at hjælpe med.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















